Region Hovedstadens Psykiatri får lærestolsprofessor i børne- og ungdomspsykiatri

​Stor anerkendelse til forskningen i RHP: Overlæge Kerstin Jessica Plessen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er blevet udnævnt til lærestolsprofessor under Københavns Universitet.

Siden 2011 har overlæge og leder af forskningsenheden under Børne-Ungdomspsykiatrisk Center, Kerstin Plessen, delt sin tid mellem det kliniske arbejde og forskning under Københavns Universitet. Da tiltrådte hun nemlig i et eksternt finansieret, tidsbegrænset professorat på universitetet. 


Læs mere: Forskning i RHP

I 2015 går hun over til et ordinært lærestolsprofessorat på KU, altså uden tidsbegrænsning. En klar anerkendelse af og et løft til det arbejde, der udføres i forskningsenheden. 

- Min forskning koncentrerer sig meget om hjernens udvikling hos børn og unge med psykisk sygdom. Det er et forholdsvis nyt forskningsområdet; noget man stort set ikke beskæftigede sig med i psykiatrien før år 2000. Men der er et stort potentiale. Vi ved nu, at psykisk sygdom skyldes en kombination af en medfødt sårbarhed og udefrakommende miljøpåvirkninger, siger Kerstin Plessen. 

Sammenhæng mellem forskning og klinik 
Kerstin Plessen benytter sig blandt andet af avancerede MR-skanninger til at undersøge hjernen. Det kan give hende og de øvrige forskere i enheden et objektivt billede af, hvad der influerer på sygdommen. Dermed kan det være et skridt på vejen til at udvikle nye behandlinger og til at dokumentere behandlingernes effekt på hjernen. Vel at mærke behandlinger, som ikke behøver at være medicinske, men også kan være eksempelvis adfærdsterapi. 

- Fx studerer vi børn med Tourette-syndrom og kan i MR-skanningerne iagttage præcis, hvordan de er i stand til at aflede deres følelser og tanker, så de begrænser deres anfald. Efterfølgende kan vi arbejde med dem, så de lærer at mestre disse teknikker individuelt og dermed give dem et bedre liv med sygdommen, forklarer Kerstin Plessen. 

Læs mere: Børne- og ungdomspsykiatrisk selskab

Ved siden af forskningen arbejder professoren også som overlæge i klinikken og skal blive ved med at gøre det. For netop den tætte kobling mellem forskning og klinik er en stor fordel for både forskningen og behandlingen i dagligdagen. 

- Vi skal have mange flere gode og fagligt velfunderede standarder for vores behandlingstiltag. Og vi skal blive bedre til at bruge dem i hverdagen for at sikre at alle børn og unge i regionen får de samme gode undersøgelser og behandlingstiltag, når de har brug for det. Der kan forskningen i høj grad være en hjælp, fordi den kan skaffe os objektive mål for, hvad der fungerer hvordan og på sigt også for hvem, siger Kerstin Plessen. 

Vision om forebyggelse 
Forskningen i børns hjerneudvikling er blevet stadig mere intensiveret de senere år, både i Danmark og internationalt. Plessen undersøger bl.a., hvordan de psykisk syge børns selvregulering adskiller sig fra raske børns. For derigennem på sigt måske at blive i stand til at lave objektive mål for de børn, der er i forhøjet risiko for at udvikle psykisk sygdom.
 
- Målet med vores forskning er ikke bare at udvikle bedre behandlinger. På sigt vil vi gerne blive bedre til at forebygge sygdom. Der er vi langt fra endnu, men det er visionen med al sygdomsforskning, siger hun. ​

Redaktør