Samarbejde på tværs: "Behandlingen giver brugerne en forståelse for sammenhængen mellem den psykiske lidelse og misbruget"

​Hvordan samarbejder man på tværs af region og kommune om en gruppe af mennesker med et misbrug og en psykisk lidelse? Hør ambulatorieleder Morten Kistrup fra Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling (APU) og centerleder Karen Rude fra rusmiddelcentret i Gladsaxe Kommune fortælle om, hvilken betydning deres samarbejde har for brugerne.

Vent...

Hvis du har et misbrug, foregår behandlingen kommunalt. Og hvis du har en psykisk lidelse, foregår behandlingen regionalt. Har du både et misbrug og en psykisk lidelse, kan der være en risiko for at falde mellem to stole, hvis ikke der etableres et solidt samarbejde på tværs af sektorer. For mennesker med en dobbeltdiagnose hænger udfordringerne ofte sammen. Derfor er Region Hovedstadens Psykiatri gået sammen med rusmiddelcentre i kommunerne Ballerup, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gladsaxe om en samtidig, tværsektoriel indsats, der skal hjælpe mennesker, der både har et misbrug og en ikke-psykotisk psykisk lidelse.


​Centerleder Karen Rude fra rusmiddelcentret i Gladsaxe Kommune og ambulatorieleder Morten Kistrup fra APU

I Region Hovedstadens Psykiatri har det betydet, at man besluttede at lave et Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling (APU), hvor intentionen er at udvikle og afprøve en model for mere fleksibel psykoterapeutisk behandling og systematisk, koordineret samarbejde på tværs af to sektorer.

Om APU

APU er et psykiatrisk behandlingstilbud og varetages af behandlere i psykiatrien i et tværsektorielt samarbejde med misbrugskonsulenter fra rusmiddelcentre i kommunerne Ballerup, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gladsaxe. 

Formålet med APU er at udvikle standarder for udredning og psykoterapeutisk behandling samt en model for tværsektorielt samarbejde for mennesker, der både haren ikke-psykotisk psykisk lidelse og misbrug. Ambulatoriet åbnede i oktober 2017, og tilbuddet forløber over to år. 

Hvem kan gøre brug af tilbuddet?
Tilbuddet henvender sig til voksne mennesker med ikke-psykotisk psykisk lidelse og et samtidigt misbrug med ret til psykiatrisk behandling i ambulante pakkeforløb i Region Hovedstadens Psykiatri og samtidig kommunal behandling. APU ligger på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

Læs mere om APU her

Har APU gjort gavn?

APU så dagens lys i efteråret 2017 og forløber som et toårigt projekt. Her et år efter er et af de store spørgsmål, om det tværsektorielle samarbejde har båret frugt og gavnet en stor gruppe af mennesker, som det i psykiatrien tidligere har været vanskeligt at hjælpe pga. af deres misbrug.

- Nu er der jo kun gået et år, og det, jeg oplever, er, at APU er meningsfuldt, og at behandlingen og samarbejdet virker lovende. Vi ser mange mennesker, som er taknemmelige for at få hjælp. Vi arbejder med effektive psykoterapeutiske behandlingsmetoder, og behandlingen giver brugerne en forståelse for sammenhængen mellem den psykiske lidelse og misbruget og nogle konkrete værktøjer og strategier til at kunne navigere i hverdagen. Psykoterapi handler i bund og grund om at hjælpe mennesker med at udvikle sig, og behandlingen handler derfor også om, hvordan vi ud fra en recovery-orienteret tankegang arbejder med håbet om og muligheden for at komme sig og øge livskvaliteten i sit eget liv, siger Morten, mens Karen supplerer:

- Jeg vil sige, at de tilbagemeldinger, vi får fra brugerne, er, at de er utroligt glade for den behandling, de har fået. I starten sådan lidt en vantro 'mener du virkelig det' eller 'jeg orker næsten ikke', når vi begyndte at tale med dem om muligheden for behandling – også fordi mange frygter afvisning. Derfor har en del af vores arbejde også været at afkode tidligere oplevelser med afvisninger, siger Karen og fortsætter:

- Når de så kommer herud (red. APU), så oplever de for det første en kæmpe lettelse over ikke at skulle lyve om, hvordan de har det med rusmidler. En kæmpe lettelse over ikke at sidde med en oplevelse af, at de er mindre værd end alle mulige andre, man kan møde nede på Vangede Hovedgade. Og så når de har været igennem forløbet herude, en stor glæde over at have fået det bedre. Det er både det, vi ser, når vi kigger på dem, og også det vi hører fra dem. Og de har faktisk et andet mod på at komme lidt videre i deres liv og en tro på, at de kan nogle ting, siger Karen afsluttende.

Sammen om samarbejdet

Selvom der endnu ikke er foretaget konkrete målinger af projektets effekt på brugerne, er både Morten og Karen ikke i tvivl om, hvorvidt APU og den samtidige, tværsektorielle indsats har været en succes. Men hvordan får man et samarbejde på tværs af region og kommune - af psykiatri og rusmiddelcenter - til at fungere?

Morten fortæller, at han tydeligt kan huske noget, han fik at vide, da projektet startede:

- Du kan proppe de behandlingsmetoder ind i det her projekt, som du vil have, Morten. Den store udfordring er samarbejdet på tværs.    

Heldigvis lod Morten sig ikke skræmme af udmeldingen. For ham handler det gode samarbejde primært om at have respekt for hinanden og se forskelligheder som en styrke. Til det siger Karen:

 - Det her handler ikke om, hvorvidt Mortens folk er dygtigere end mine folk. Det vil være det samme som at sige, hvad er højest: Rundetårn eller et tordenbrag? Der handler om at supplere hinanden og komme dertil, hvor vi tænker hinanden som nogle, der kan komplementere hinanden i stedet for nogle, som er i konkurrence med hinanden. For brugerne har fortjent den bedste behandling. Og det vil sige, at hvis de også har psykiske problemer, så skal de have hjælpen der, hvor eksperterne sidder - så skal de have den i regionen.

Morten nikker samtykkende og uddyber:

- Det, vi gerne skal i APU, er, at behandlingen i rusmiddelcentrene og i psykiatrien sker samtidig og i samarbejde. Det skal være et sammenhængende forløb – ikke et sekventielt eller parallelt. Man kan sige, at vores samarbejdsmodel i virkeligheden er meget enkel. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har lavet et arbejdsredskab, der hedder 'koordinerende indsatsplaner'. Og det er et godt redskab til at koordinere på tværs af sektorer. Det, redskabet kan, er at tydeliggøre sammen med brugeren og sammen med en tovholder fra begge sektorer, hvad det er for nogle problemstillinger, der er, og hvad det er for nogle indsatser, der skal være for at opnå brugerens mål.

I APU bliver brugerne tilknyttet en tovholder og i rusmiddelcentrene en casemanager, som taler sammen, og som har til opgave at være bindeled videre ud til andre instanser i henholdsvis kommune og region. Det er noget af det, der har vist sig at fungere godt fra tidligere projekter, når man skal samarbejde tværsektorielt. Morten skitserer kort det, han kalder 'minimummodellen' for samarbejdet:

- Inden en behandling overhovedet starter, har vi et koordinerende indsatsplanmøde, der går på tværs. Sådan et møde har vi også halvvejs og afsluttende. Det er minimummodellen. Så er der mange, der har ad hoc-møder. Det har før været ganske svært at få op at køre mellem sektorer. Her kører det snorlige, og det er fordi, vi går 'all in' på det her alle sammen. Og vi er enige om, at hvis det skal fungere, så er vi simpelthen nødt til at tale sammen - sammen med brugeren. Der skal være nogle helt klare rammer og aftaler for, hvornår vi mødes, for det handler om at være gode til at kommunikere og skabe en struktur, der giver mening, fortæller Morten afsluttende.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor