Selvskade blokerer smerten indeni

Mange patienter i psykiatrien skader sig selv med vilje for at dulme smertefulde og uudholdelige tanker og følelser. Gennem intensiv langvarig terapi er det muligt at lære at håndtere svære følelser i stedet for at skade sig.

​Selvskadende adfærd, hvor man med vilje gør skade på sig selv, ved at slå sig selv, rive sig i håret, skære sig eller banke hoved eller andre dele af kroppen ind i noget, er et stigende problem både i og uden for psykiatrien.

Nye tal fra Epinion indsamlet for Videnscenter for Spiseforstyrrelser viser, at cirka 30 procent af de unge under 25 år har skadet sig selv med vilje flere gange. 

Inden for psykiatrien er tallet endnu højere. Der findes ingen danske undersøgelser, men forskning fra USA viser, at 60 procent af patienterne i psykiatrien har skadet sig selv med vilje.

Lær at udholde følelser uden at selvskade
På Psykoterapeutisk Center i Nannasgade tilbyder de langvarig terapi til selvskadende patienter. I terapien får man konkrete værktøjer, som kan hjælpe en til at udholde de svære følelser i stedet for at skære eller slå sig selv.

Overlæge og psykoterapeut i Nannasgade, Fransisco Alberdi, møder og behandler til dagligt patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, bedre kendt som borderline. En stor del af disse patienter er voldsomt selvskadende.

- De bruger selvskaden som beskyttelse mod uudholdelige følelser eller tanker, som de bliver meget skræmt af, fortæller han

Foto: Fransisco Alberti er ansat på Psykoterapeutisk Center i Nannasgade som psykiater og ​terapeut. Han møder dagligt patienter med selvskadende adfærd​

Terapi udviklet af tidligere patient
På det psykoterapeutiske center tilbyder de både individuel terapi og to typer af gruppeterapi.

Den ene terapiform kaldes dialektisk adfærdsterapi og tilbydes til de patienter, som er meget selvskadende. Denne terapiform er faktisk udviklet i USA af en tidligere psykiatrisk patient med selvskadende adfærd.

Her lærer man strategier til at ændre sin adfærd. Et gruppeterapiforløb i Nannasgade kører over et år og består af fire moduler, hvor den enkelte lærer at observere og opleve sine følelser, at udholde og regulere dem og at forstå at agere i relation til andre mennesker.

Rædselsvækkende at lade tankerne flyde
Første modul i forløbet handler om nærvær. Patienterne skal mærke og beskrive deres tanker og følelser uden at handle.

- Mange af patienterne bliver rædselsslagne, fordi de har så svært ved at adskille tanke og handling. Så hvis de kommer til at tænke på selvmord eller noget andet forfærdeligt, så er det helt udholdeligt for dem, fortæller Fransisco Alberdi.

 

Foto: På Fransisco Alberdis kontor hænger fire malerier, som Asgar Jorn har malet, efter han besøgte Cuba under revolutionen. De symboliserer bevægelsen fra mørket til lyset, på samme måde som patienterne i Nannasgade via behandlingen skal gå fra mørket til lyset

I den situation ville det at skade sig selv kunne få tankerne til at gå væk eller glide i baggrunden. I terapien arbejder man med at bruge åndedrættet og centrere sin opmærksomhed omkring det.

Stor skam ved selvskade
Psykologiprofessor på Aalborg Universitet Bo Møhl har netop udgivet en bog om de psykologiske mekanismer bag selvskade og de forskellige behandlingsmetoder til at komme af med selvskadende adfærd.

Bo Møhl er faktisk også ansat som psykolog på Psykoterapeutisk Center i Nannasgade, men han har taget orlov i et år for at forske. Han er enig i, at selvskade er en strategi til at udholde uudholdelige tanker og følelser.

- Skam, skyld, angst er meget fremtrædende blandt patienter, som skader sig selv. Selvskade afleder dem. Hos mange af de psykiatriske patienter, jeg møder spiller selvstraf også ind. De straffer sig selv, eller de straffer deres pårørende, fortæller han.

Skader sig for at få det bedre
Ifølge Bo Møhl har en meget stor del af patienterne med borderline oplevet seksuelle overgreb. Det kan give voldsomme flashbacks, hvor man føler, at overgrebet sker igen lige nu. For at få det til at gå væk skader de sig selv.

- Alle skader sig selv for at få det bedre. Du får det bedre her og nu, fordi følelserne og flashbacket erstattes af den fysiske smerte. Men bagefter kommer skamfølelsen. Alle der skader sig selv er domineret af skamfølelse: Skam over det der er sket i fortiden og skam over at skade sig selv, fortæller han.

Derfor går en del af den dialektiske adfærdsterapi også ud på at lære at aflede sig selv på andre måder end ved at skade sig.

For og imod skema
Nogle kan for eksempel have gavn af at lave et 'for og imod skema'. Så i stedet for at skade sig, når de uudholdelige følelser kommer, så sætter man sig og skriver en liste med fordele og ulemper ved at skade sig.

Det virker både som afledning, og samtidig kan man på skrift se ulemperne ved at følge trangen til at slå eller skære sig.

- Nogle har stor gavn af denne teknik, og andre synes den virker plat eller ubrugelig. De kan måske til gengæld have gavn af en anden type afledning for eksempel at ringe til en terapeut herfra, at løbe en tur eller tage et varmt bad, siger Francisco Alberdi.

Hvorfor skader du dig?
Den anden type gruppeterapi, som tilbydes i Nannasgade, kaldes mentaliseringsbaseret terapi.

Den er til de patienter, som enten ikke skader sig selv, eller hvor selvskaden ikke er så voldsom, så central eller forekommer så ofte.

Her går man på samme måde et år i individuel terapi og gruppeterapi. Det centrale i denne terapiform er at blive i stand til at forstå, hvad der ligger bagved ens handlinger. Hvad var det for situationer, tanker og følelser, der ledte frem til selvskaden.

Føler kun trang til selvskade
Psykologiprofessor Bo Møhl forklarer, at rigtig mange af dem, der skader sig selv, mangler ord for deres følelser.

- De oplever ikke deres følelser og kan ikke sætte ord på dem, de føler bare trangen til at skade sig, fortæller han.

Den type patienter kan have stor gavn af den mentaliseringsbaserede terapi, hvor man blandt andet lærer at dissekere en hændelse fra slut til start. Slut: Du skadede dig. Hvad skete der, og hvad følte du før det og før det og før det?

Hvad føler jeg, hvad føler andre
En del af den mentaliseringsbaserede terapi handler også om at blive bedre til at sætte sig ind i og forstå, hvorfor andre handler, som de gør.

Patienter med borderline har nemlig både svært ved at forstå og sætte ord på deres egne følelser og på andres. Derfor vil de ofte komme til at tillægge andre voldsomme meget sort-hvide følelser og motiver, som måske er helt forkerte.

- Her kan det på samme måde hjælpe at gennemgå hændelsen ned i mindste detalje og tale om alternative følelser og motiver hos den anden, siger Fransesco Alberdi.

Du tænker, at årsagen til, at psykologen ikke hilste på dig i morges, er, at hun i virkeligheden hader dig og ikke kan udholde synet af dig. Men det er nok mere sandsynligt, at hun bare ikke så dig, at hun har haft en dårlig morgen, skulle ud og tisse eller gik i dybe tanker over et eller andet.

Langvarig terapi virker
Ifølge Fransesco Alberdi er der videnkabelig evidens for, at de langvarige terapiforløb med enten dialektisk adfærdsterapi eller mentaliseringsbaseret terapi virker. Og 90 procent af patienterne med borderline kommer faktisk af med diagnosen på et tidspunkt.

Desværre er der også mange, som springer fra de lange forløb.

- Det er hårdt, og i starten vil du opleve, at du næsten får det dårligere, fordi du bliver tvunget til at mærke dine følelser uden at skade dig.  Men vi garanterer, at magter du det, så vil du også få et stort udbytte, siger han.

Redaktør