Styrket indsats for patienter med misbrug

​De sidste tre år har Region Hovedstadens Psykiatri haft fokus på indsatsen for psykiatriske patienter, som også har et misbrug. Misbrugsbehandlingen har ellers været samlet på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, men nu skal resten af psykiatrien også lære at tage hånd om patienternes misbrug.​

Toke på 30 år er indlagt på afdeling M for anden gang med skizofreni og alkoholmisbrug. Hans sygdom og misbrug eskalerede, da han var 27 år og netop havde afsluttet sin ph.d.-afhandling samtidig med, at hans mor pludseligt døde.​

- Vi kan ikke presse folk til at stoppe deres misbrug. Vi skal hjælpe dem med og støtte dem i at finde deres egen motivation for forandring , siger psykolog på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans, Colleen Cheng.

Hun møder hver dag patienter med psykisk sygdom, som samtidig har et misbrug af enten alkohol eller stoffer. Afdeling M er nemlig specialiseret i at behandle patienter med dobbeltdiagnoser.

Læs mere: Afdeling M​

På afdelingen har man en anerkendende tilgang til patienterne, som bygger på en psykologisk metode kaldet 'den motiverende samtale'.

Man dykker ned i, hvordan patienternes misbrug hjælper dem i hverdagen blandt andet til at leve med deres psykiske sygdom, og støtter dem i at finde deres egne mål og motivation til at reducere eller standse misbruget.

Den tilgang har et satspuljeprojekt i Region Hovedstadens Psykiatri de sidste tre år forsøgt at udbrede til resten af psykiatrien ved hjælp af kurser til personalet i både den motiverende samtale, alkohol og stoffers virkning i hjernen og misbrugets indflydelse på medicinens virkning.

Projektet er netop blevet forlænget og kører også i 2016.

Flere skal arbejde som afdeling M
Psykolog,​​ Colleen Cheng har flere gange været ude og undervise sine kollegaer fra resten af psykiatrien i det motiverende arbejde.

Sygeplejerske i Psykiatrisk Center Hvidovres OP-team, Linette Nielsen, har netop været på kurset. Hun kører hver dag ud til sine patienter og taler med dem om deres forskellige udfordringer. En stor del af patienterne er misbrugere.

- Jeg har lært, at jeg er nødt til at få en bedre forståelse af, hvad det er, misbruget gør for dem. De ville ikke misbruge, hvis ikke de fik noget godt ud af det. Så kan vi undre os, fordi de bliver psykotiske bagefter. Men lige i rusen oplever de måske, at de får mere ro eller fungerer bedre socialt. Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med, siger hun.

Små skridt er store succeser
Før Linette Nielsen startede i OP-teamet var hun ansat på en intensiv afdeling. Her mødte hun også mange patienter med misbrug. Især mange af dem, der blev genindlagt.

- Når man møder de samme igen og igen, som bliver indlagt med psykose, efter de har taget stoffer, så kan det godt være lidt frustrerende. Kan du ikke se sammenhængen med, at du bliver psykotisk, når du tager stoffer? siger hun.

På kurset i motiverende arbejde har Linette Nielsen fået en større forståelse af nødvendigheden af tålmodighed.

- Man skal acceptere, at der kommer tilbagefald og fokusere på de små skridt i den rigtige retning. Hvis en patient for eksempel er afholdende i en periode, så kan du undersøge, hvorfor de er afholdende netop nu og måske strække afholdenheden længere.

Hun har for eksempel en patient, som kun tager stoffer, når  han har penge til det.

- Jeg har talt med ham om, at han skal tænke over, hvad han gør, når han ikke har råd til sit misbrug. Han vil gerne stoppe, men samtidig føler han sig meget ensom, og det hjælper misbruget lidt på. For ham er det en stor motivationsfaktor, at han måske kan få råd til at besøge sin syge mor i Irak, og at han kan få et bedre forhold til sine brødre, hvis han stopper sit misbrug, siger hun.

Misbrug skal udredes
Det øgede fokus på også at tage hånd om misbruget er en ny tilgang i psykiatrien, fortæller psykolog og projektleder i Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, Jonathan Led Larsen.

- Man vil gerne gøre misbrugsbehandlingen til en del af psykiatrien. Mange patienter har et misbrug, som ikke bliver udredt. Man behandler den psykiske sygdom, men overser misbruget. Vi skal blive bedre til at tage hånd om misbruget også, siger han.

Siden 2007 har kommunerne haft ansvaret for misbrugsbehandlingen, og psykisk sygdom skal behandles i regionen. Patienter med alvorlig psykisk sygdom og misbrug kunne henvises til indlæggelse på afdeling M på Sct. Hans.

Med satspuljeprojektet vil man sprede viden om misbrugsbehandling til større dele af psykiatrien, så misbrug ikke bliver overset, og man er sikker på, at misbruget også bliver behandlet enten i psykiatrien eller i samarbejde med kommunen.

- Med satspuljeprojektet vil man forsøge at integrere et fokus på misbruget i behandlingen i stil med det, der gøres på afdeling M, siger Jonathan Led Larsen.​

Patienten skal selv finde motivationen til at stoppe misbrug

På afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans er patienterne typisk indlagt minimum tre måneder. En stor del af patienterne har været misbrugere i mange år og mange kæmper også med småkriminalitet og hjemløshed.

Det gjaldt for eksempel for Sarah, som var indlagt for halvandet år siden i otte måneder. I dag er hun stoffri på andet år og tilbage på afdelingen for at fortælle de nuværende patienter om sin vej ud af misbruget.

- Jeg havde forskellige motivationselementer, som jeg kunne fokusere på, når trangen til stofferne kom. For eksempel at få et bedre forhold til mine to søstre. Eller at kunne få min kat hjem og være en god mor for ham. Jeg kunne også minde mig selv om de dårlige ting, der følger med misbruget. Det føles rart her og nu, når du tager stofferne, men der følger hjemløshed, fattigdom, sult og kulde med, siger hun.

Det var vigtig for Sarah at have flere motivationsfaktorer, for hvis hun for eksempel blev uvenner med sine søstre, så var den motivation måske væk i en periode, men så havde hun de andre at fokusere på.

Den motiverende samtale
Tilgangen i misbrugsbehandlingen på afdeling M er netop, at patienten skal finde sin egen motivation.

- Vi skal ikke komme og fortælle dem, hvad de skal og give dem gode råd, med mindre de har bedt om det  Man taler med patienten om, hvilke problemer han eller hun gerne vil arbejde med. Hvis der opstår "modstand" hos patienten, og samarbejdet ikke helt fungerer, så er det behandlernes opgave at finde ud af, hvordan de kan have bidraget til skævheder i kommunikationen og tage ansvar for at rette op på det , fortæller psykolog på afdelingen, Colleen Cheng.

Læs mere: Satspuljeprojektet "Styrket Indsats For Dobbeltdiagnosticerede Voksne". ​

Hun understreger, at motivation er en foranderlig størrelse, så det handler om at samle patienterne op, der hvor de er lige nu og arbejde ud fra det.

- Nogen af vores patienter har været misbrugere i 40 år. Så hvis de er motiveret for at reducere deres alkoholforbrug til tre dage om ugen i stedet for syv, eller vi kan få dem til at reducere deres forbrug nok til, at de ikke dør, eller at de er i stand til at være sammen med deres børn hver 14. dag, så er det en succes, siger hun.

Mål: At slippe for bivirkninger af alkohol
Toke på 30 år er indlagt på afdeling M på Sct. Hans lige nu. Hans mål med behandlingen er at holde helt op med at drikke alkohol og at finde den rigtige dosis medicin til sin skizofrenisygdom.

Men det er faktisk anden gang Toke er indlagt på afdeling M. Første gang var i starten af år 2015. Efter tre måneder lod han sig udskrive med et mål om at fortsætte med at drikke, men at kunne styre forbruget.

- Mit mål dengang var i virkeligheden, at jeg gerne ville slippe for bivirkningerne af mit alkoholmisbrug, men jeg var ikke motiveret for at stoppe helt. Da jeg blev udskrevet, havde jeg planlagt at gå hjem og drikke igen. Så det gjorde jeg.

Toke kunne selvfølgelig ikke kontrollere forbruget og endte igen med at sidde derhjemme alene og drikke dagen lang.

Han mener selv, det var vigtigt, at han fik lov til at tage hjem og forsøge at kontrollere alkoholen.

- Jeg havde behov for selv at erfare, om jeg kunne kontrollere det, og jeg vidste, at jeg kunne komme tilbage til Sct. Hans, hvis det gik galt.

Da hans far døde i august måned i år (2015) besluttede han, at stoppe sit alkoholforbrug helt.

- Så var både min mor og far døde, og så havde jeg ingen forældre til at passe på mig. Så jeg tænkte, at jeg måtte lære at passe på mig selv, fortæller han.​

Redaktør