Sundheds-it: Tæt opfølgning skal støtte depressive efter udskrivning

​Et særligt udviklet it-program til registrering af søvn og humør skal sikre depressionspatienter mere stabilitet efter udskrivelse. Projektet har fået 2,5 millioner kroner fra Trygfonden.​

Via registreringerne dannes en kurve, som viser humør og søvnmængde. De to følges næsten altid ad. Så når søvnen bliver uregelmæssig, bliver humøret også dårligere, forklarer Klaus Martiny. Både for lidt og for meget søvn er skadeligt.​ Foto: Marie Barse​

I 2014 blev cirka 12 procent af depressionspatienterne i Region Hovedstadens Psykiatri genindlagt efter 30 dage. Det viser tal fra Dansk Depressionsdatabase.

Måske kunne nogle af de genindlæggelser have været undgået, hvis patienterne var blevet fulgt tættere efter udskrivelsen. Målet med et nyt it-projekt, SAFE II, som har fået penge af Trygfonden er både at forhindre tilbagefald hos patienter, som henvises til ambulant behandling og undgå nogle af genindlæggelserne.

I projektet skal 150 patienter med depression bruge et nyt it-system, Daybuilder, til at registrere humør og søvn. Registreringerne bliver fulgt at et hold af læger og sygeplejersker, som straks kan reagere, hvis søvnen og humøret begynder at svinge meget.

Undgå tilbagefald
Klaus Martiny er overlæge, klinisk forskningslektor og daglig leder af  Intensivt Affektivt Ambulatorium (IAA) på Psykiatrisk Center Københavns afdeling O.  Ambulatoriet modtager 3-4 patienter med depression hver uge efter udskrivelse fra sengeafsnit.

Formålet med behandlingen i Klaus Martinys ambulatorium er at undgå forværring efter udskrivelse, herunder genindlæggelser gennem hurtig opfølgning.

Klaus Martiny har opstartet det nye it-projekt og har siden 2012 kørt et pilotprojekt, SAFE I, for at teste, om det nye it-system var brugbart.

Kaos efter udskrivelse
I SAFE I deltog 45 nyudskrevne depressionspatienter. De skulle to gange om dagen registrere søvn og humør og aktivitet i Daybuilder systemet.

Undersøgerne på det intensive ambulatorium kunne via systemet følge med i registreringerne og tale med patienterne om deres søvn og humør, når de var inde til samtale, samt ugentligt, per telefon.

- Vi kunne se, at tingene ofte blev meget kaotiske, når patienterne kom hjem efter udskrivelsen. Mange isolerede sig og begyndte at sove mere uregelmæssigt, fortæller Klaus Martiny.

Kortere fra udskrivelse til opfølgning
Efter at man i undersøgelsen  opdagede, hvor kaotisk søvnen og humøret blev for mange af patienterne, lavede man en ny visitationsprocedure med daglig visitation og tid både hos læge og sygeplejerske med det samme for at  forkorte tiden fra udskrivelse til behandlingsstart.

 - Det er både skadeligt at sove for lidt og for meget. Sover man for meget, så producerer kroppen for lidt serot​onin, (hormon som styrer humøret). Men for lidt søvn er også farligt, siger Klaus Martiny, og understreger at voksne mennesker skal sove 7-8 timer om natten, selv en lille, gentagen, forkortelse af søvnlængden påvirker humør og funktion betydeligt.

Daybuilder1 - samlet billede.jpgKlaus Martiny (th) har sammen med de tre it-entreprænører udviklet det nye it-system, Daybuilder.​ Foto: Marie Barse

Derfor kan det være givtigt, hvis patienter med depression får ekstra støtte og vejledning i at sove rigtigt efter udskrivelse. Det nye projekt, som har fået penge af Trygfonden skal netop teste det nye it-system, som nu i opdateret form giver mulighed  for ekstra tæt opfølgning og vejledning.​

Oplagt til psykiatriske patienter
Jens er en af de patienter, som var indlagt med depression og efterfølgende afprøvede det nye it-system.

Han var indlagt i 2014 i omkring en måned på et åbent afsnit på Rigshospitalet. Han blev i den forbindelse spurgt af Klaus Martiny, om han ville være med til at teste det nye system. Jens arbejder selv med netop sundheds-it til dagligt, og han syntes projektet lød interessant.

- Det er oplagt at bruge i psykiatrien, hvor folk skal klare sig selv, men måske har brug for ekstra støtte. Så det ville jeg gerne deltage i, fortæller han.

Systemet var som en livline
Udover at systemet var interessant, var det også en ekstra tryghed for Jens, da han var nyudskrevet.

- Da lægen på afsnittet syntes, jeg var rask nok til at komme hjem, blev jeg lidt bekymret for at skulle stå på egne ben igen. Det hjalp at lave registreringerne, fordi jeg følte, at der var nogen i den anden ende, som holdt øje med mig. Det var som en livline, som gjorde, at jeg ikke følte mig helt alene, fortæller han.

 Han mødtes også jævnligt med Klaus Martiny både for at blive fulgt op efter udskrivelsen, men også for at tale om, hvordan registreringssystemet fungerede.

Stil mere objektive spørgsmål
Jens havde faktisk nogle idéer til forbedringer, som han talte med Klaus om.

 - Man blev for eksempel spurgt, hvor glad har du været på en skala fra 1-10 i dag? Der er det jo nemt at snyde, hvis man lige som mig gerne vil underspille og få det til at se ud som om, det går bedre, end det gør. Man kunne i stedet spørge, har du læst en avis, har du set fjernsyn, har du talt med nogen? For det var i hvert fald noget af det, jeg ikke kunne, da jeg blev syg, fortæller han.

Pilotprojektet, som Jens deltog i er nu afsluttet og næste projekt skal netop til at starte op.

Gør ekstra vejledning en forskel?
I det nye projekt skal i alt 150 nyudskrevne patienter med depression bruge det nye system.

Halvdelen af dem vil blive fulgt med elektronisk registrering som i SAFE I studiet, mens den  anden halvdel vil få ekstra vejledning i gode sovevaner både før udskrivelse og løbende efter udskrivelsen. Når projektet er slut kan man vurdere, om den ekstra tætte opfølgning hjælper og måske giver færre genindlæggelser.

- Det skaber noget empowerment, fordi vi kan vise dem sammenhængen mellem søvnvaner og humøret på en graf. Forhåbentlig kan de så blive bedre til at styre sygdommen ved at styre deres sovevaner, siger Klaus Martiny.

Fakta om det nye projekt
SAFE I kørte fra 2012-2014 og havde lige som det nye projekt fået penge fra Trygfonden.

SAFE II er et forskningsprojekt, som starter i oktober 2015 og skal køre de næste 3 år. Målet er at vurdere forskellen på om patienter kun bruger registreringssystemet, eller om de desuden bliver fulgt ekstra tæt og bliver undervist i betydningen af at kunne styre søvnrytmen gennem motion, søvnvaner, måltider og social kontakt samt lys.

Systemets udviklere har også taget mod rådet fra Jens om at registrere ​aktiviteter i løbet af dagen. Det giver et bedre helhedsindtryk af patientens tilstand.

It-systemet hedder Daybuilder og er udviklet af it-entreprenørerne Lasse Nørregaard, Philip Løventoft og Petar Zaykov i tæt samarbejde med Klaus Martiny.​

Registreringen i systemet kan ske både ved via computer og via sms, hvor man sender oplysninger til systemet uden at bruge en computer. Ens læge og en selv kan så følge med i humør og søvnvaner og ændre vanerne, inden tingene er gledet af sporet.​

Redaktør