Tidligere patienter giver håb

Region Hovedstadens Psykiatri har nu 22 recoverymentorer ansat på afdelinger i hele psykiatrien. Deres opgave ​er at støtte nuværende patienter i den svære tid under en indlæggelse. Og ikke mindst indgyde håb om, at det er muligt at blive rask og få et godt liv, selv om man har fået en psykisk sygdom. 

​Per Bovbjerg har selv været indlagt i psykiatrien, da han var ung. I dag bruger han sine egne erfaringer med at komme sig til at støtte nuværende patienter. Her i samtale med afdelingssygeplejerske Mie Vallentin. Foto: Marie Barse​

Skrevet af Marie Barse

- Dav. Jeg hedder Per. Jeg har selv været indlagt i psykiatrien. Nu er jeg ansat her som recoverymentor.

Sådan indleder Per Bovbjerg alle samtaler med patienter på akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Ballerup. Her har han været ansat som recoverymentor siden februar måned 2015. 

- Det er en god måde at åbne for en dialog. Når jeg med det samme fortæller, at jeg har været indlagt, giver det en åbning og ligeværdighed. Så vil de gerne høre mere om mig og min historie. Og så kan vi naturligt gå videre med at tale om, hvorfor de er indlagt lige nu, forklarer han.

Hvordan håndterer jeg min sårbarhed?
Per Bovbjerg er oprindelig uddannet socialpædagog og har en BA i European Social Work fra Portsmouth University. Han har derudover i store dele af sit liv kæmpet med angst og depression og er diagnosticeret med borderline.

Depressionen er han kommet mig over, men han kæmper stadig med angst og skal passe på med hvilke belastninger, han udsætter sig for.

Læs mere: Hvad er recovery?​

Han har i mange år beskæftiget sig med recovery, og hvad der skal til for at komme sig over en psykisk sygdom. I Pers​​ øjne kan du kun blive rask, hvis du tager aktivt ansvar for dig selv og din sårbarhed.

- Du er nødt til at begynde at lære dig selv og din sårbarhed at kende. Behandlingen kan selvfølgelig lindre, men hvis du skal videre end det, skal du lære at håndtere din sårbarhed, påpeger han.

Han har selv brugt forskellige strategier til at håndtere sin egen sårbarhed, og de erfaringer kan han nu dele med nuværende patienter.

Han ved, hvad han snakker om
Johnny er en af de patienter, som har haft glæde af at tale med Per. Med et genert smil inviterer han os ind på sin sengestue, hvor han har overnattet en lille uge.

- Jeg sad ude i opholdsstuen, og så kom Per og satte sig og snakkede med mig. Jeg synes, det er en kanon god idé at have sådan en som Per. Det giver et håb, selv om man har det ad helvede til, understreger Johnny.

Johnny lægger vægt på, at han med Per føler, han kan åbne sig mere, fordi Per har prøvet psykisk sygdom på egen krop.

- Personalet er søde nok, men nogen gange tænker jeg, at de måske synes, jeg er lidt småskør. Sådan har du det ikke med Per, forklarer han. 

Per og Johnny har blandt andet talt om, hvad der er vigtigt, når Johnny bliver udskrevet.

- Jeg synes, jeg kan bruge nogen af de strategier, vi har talt om. Først og fremmest skal jeg tage tingene i små skridt, siger Johnny.

I første omgang handler det for Johnny om at kunne gå ned og købe lidt ind, uden at føle at alle holder øje med ham. Hans plan er at starte med en tur i kiosken.

Har oplevet det dybest mørke

Noget af det Per lægger vægt på, når han taler med en patient er netop at få talt om strategier til at undgå at blive indlagt igen.

- Det handler om at lære at genkende de røde lamper, før du ryger helt ned. Du skal kende dine begrænsninger og se dine muligheder i det lys, påpeger han.

Selv om du har begrænsninger på grund af din sårbarhed, så er det ifølge Per vigtigt at huske, at sårbarheden måske også gør dig i stand til at se nogle ting klarere.

- Når du har oplevet det dybeste mørke, så kan du også se lyset meget klarere, når det kommer igen.

Vigtigt med forventningsafstemning
Per Bovbjerg havde fra starten et godt samarbejde med afdelingssygeplejersken på akutmodtagelsen. Akutmodtagelsen havde haft en recoverymentor før Per, så der var ret godt styr på, hvilken rolle en mentor kunne spille.

- Jeg havde nogle ting, som jeg gerne ville have startet op. For eksempel en recoverygruppe, hvor man taler om udskrivelse. Så Per og jeg talte sammen og lavede forventningsafstemning i starten og nu taler vi løbende om, hvordan det går, og hvordan vi kan udvikle Pers rolle, fortæller afdelingssygeplejerske, Mie Vallentin.

Per har med udgangspunkt i Projekt Din Gode Udskrivning, som kører i Region Hovedstadens Psykiatri, startet recoverygruppe hver torsdag.

​​Læs mere: ​Udskrivningsguiden​

Læge spurgte Per til råds

Udover afdelingssygeplejersken var der desuden en læge på akutmodtagelsen, da Per startede, som var meget interesseret i recovery.

- Det er vigtigt, at autoriteterne på afsnittet anerkender dig som recoverymentor. Jeg oplevede, at blive rigtig godt taget imod af især lægen på afsnittet. Hun henviste patienter til mig og spurgte mig til råds om forskellige ting med enkelte patienter, fortæller han. Det havde stor betydning for Per at få den anerkendelse fra lægen på afsnittet helt fra starten.

Både Per Bovbjerg og afdelingssygeplejerske, Mie Vallentin, understreger, at en recoverymentor skal bruges til noget andet end for eksempel en sygeplejerske.

- Det er vigtigt at gøre sig klart, at du ikke får en ny sygeplejerske, som kan indgå i vagtplanen. Når det er sagt, så vil jeg virkelig opfordre andre til at springe ud i det. Per har givet et kæmpe løft. Det er super fedt for vores patienter, siger Mie Vallentin.

Når mentoren er ansat, er det vigtigt at sikre regelmæssig sparring med for eksempel den kliniske sygeplejespecialist på afsnittet. Både for at sikre udvikling af mentorrollen og for at modvirke, at mentoren oplever sin rolle som meget ensom og isoleret fra resten af personalet.

Hvorfor er du indlagt?
Før det er tid til frokost har Per aftalt samtale med en patient, som skal udskrives i aften.

Per er på akutmodtagelsen tre dage om ugen fra 8-16. Han starter altid sin dag med at få et overblik over patienterne og lave en prioriteringsliste over, hvem han skal tale med. I dag står Susanne på den liste.

- Vil du fortælle lidt om, hvorfor du blev indlagt Susanne, spørger han.

Per og Susanne taler sammen næsten en time. De finder ud af, at de begge har haft en meget svær barndom, og derfor har en fælles udfordring i at slippe kontrollen og bede omgivelserne om hjælp, før tingene brænder helt på.

- Du føler dig mere ligeværdig, når du taler med Per. Så på en eller anden måde tager det kortere at komme til kernen af problemet. Du er ikke lige så bange for at åbne dig og fortælle ting, siger Susanne.

Per og Susanne aftaler at tage en kort afrunding, før hun bliver udskrevet. Så kan Per nå at skaffe hende nogle telefonnumre på steder i hendes lokalområde, som hun kan opsøge inden alt ram​ler sammen, og indlæggelse bliver nødvendig.

Patienter er glade for Per
Generelt er patienterne meget glade for at kunne tale med en som Per. Det er også indtrykket blandt Pers kollegaer.

- Jeg hører fra patienterne, at det har stor betydning for dem at kunne tale med Per. Gennem ham kan de se, at det er muligt at komme sig. Jeg kender måske teorierne, men Per har jo oplevet tingene på egen krop, og det giver et helt andet perspektiv, siger sygeplejerske på akutmodtagelsen, Omar Saida.

Læs mere: Skolen for Recovery​

Per er enig i, at han har en vigtig opgave i forhold til at indgyde håb hos patienterne. Men også hos personalet.

- Jeg tror også, jeg planter et større håb hos dem. De ser normalt ikke patienter, som er blevet raske, for så er de jo ikke her. Men jeg er en daglig påmindelse om, at det er muligt at komme sig, siger Per.​​

Redaktør