En e-mail fremmer empowerment og recovery

Den berømte familieterapeut og en af grundlæggerne af narrativ terapi, David Epston, underholdt i starten af juni 80 ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri om det at skrive breve og andre terapeutiske dokumenter til patienter og deres familier. På workshoppen faldt der roser til den åbne journal i Danmark - og en ny praksis er taget i brug i behandlingen af unge mennesker.

Af Nina Tejs Jørring, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden

David Epstons arbejde bygger på respekt, nysgerrighed og omsorg for de mennesker, han møder. Han viste os breve, hvor han startede med at skrive: ”I am honoured to have met you”. Det er et udtryk for den dybe respekt, vi bør have for de mennesker, vi møder – og det blev kendetegnende for den stemning, der prægede workshoppen dagen igennem.

Patient og behandler skal samarbejde

David var meget optaget af det faktum, at patienter i Danmark kan læse deres egen journal på nettet. Han ser det som en fundamental ændring i måden at behandle patienter med psykisk sygdom - fra en paternalistisk holdning til en samarbejdende holdning. Og han lod os vide, at vi ikke må overse, hvor stor betydning det har for vores behandlingssystem, og at det er noget, vi alle skal være stolte af.

David gav os en metafor til at beskrive forskellen mellem paternalistisk og samarbejdende tilgang til behandlingen: Hvis en elev skriver en eksamensopgave, hvem bedømmer og retter den? Når vi som behandlere skriver i vores journaler, hvem kan så læse, bedømme og rette i den? David vurderede, at praksis med at samarbejde om indholdet nok er et af de vigtigste skridt, eller måske det fundament, vi bygger vores recovery- og empowermentarbejde på, og som giver det så god vind i sejlene.

En e-mail gør stor forskel

Workshoppen har inspireret til en ny praksis i Familie Terapeutisk Team i ungdomsambulatoriet på BUC Glostrup. Nu sender vi en e-mail til patienterne og deres familier efter samtalerne, hvor vi fortæller, hvilke refleksioner vi har gjort os efter samtalen. Vores mål er, at familierne skal vide, at vi tænker på dem, og hvordan vi taler om dem. Vi håber, at e-mailen kan fastholde nogle af de tanker, de selv gjorde sig i samtalen, og som de selv vurderer, vil være hjælpsomme for dem. Vi håber, at vores refleksioner kan forstærke deres fortællinger om, hvor de gerne vil hen, og det der lykkes for dem.

Det er en helt ny praksis for os, men allerede den første uge fik vi, helt uopfordret, flere positive tilbagemeldinger. En familie skrev faktisk: ”Tak for jeres søde måde at være på. At I reflekterer over vores møde og os gør, at vi føler os trygge og hørt.....”

E-mailen støtter også behandlerne

Men en hel anden konsekvens, som vi slet ikke havde forudset, er den effekt e-mails har på os som behandlere og plejere. Hvor vi tidligere kunne blive grebet af frustrationer over det, der ikke lykkes, og måske endda komme til at tænke og tale grimt om familierne, får vores arbejde med at skrive e-mails os til at fokusere på det, der lykkes og det der kan lykkes.

Vi bliver optaget af, at finde på spørgsmål, der kan hjælpe familierne med at finde nye veje at gå, og at sætte spotlight på deres kompetencer, deres håb og drømme. Så arbejdet bliver ikke kun til empowerment af patienter og familier, vi kommer også til at ”lave empowerment” på os selv.

Du kan læse mere om recovery og de projekter, der er i gang i Region Hovedstadens Psykiatri her.

Redaktør