Ny millionstøtte sikrer mere dansk forskning i skizofreni

På det danske Lundbeckfond Center for Klinisk Intervention og Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CINS) har man siden 2009 arbejdet målrettet på at blive klogere på skizofreni. Allerede nu har man opnået flere bemærkelsesværdige resultater.

Nu bliver arbejdet videreført i CINS med en bevilling på 30 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Bevillingen sikrer, at den vigtige forskning kan videreføres fem år frem til 2019.

Leder af CINS, professor i neuropsykiatri Birte Glenthøj, siger:

”Jeg er glad for, at forskningssamarbejdet på centeret kan fortsætte. Med inddragelse af en række dygtige danske og udenlandske forskere har vi allerede opnået markante resultater inden for forskningen i skizofreni.

Resultater, som har bidraget væsentligt til forståelsen af hvordan sygdomssymptomerne opstår, og som vi på sigt er overbeviste om vil få stor betydning for den fremtidige behandling af patienter med skizofreni. Samtidig håber jeg på, at vores resultater vil kunne bidrage til at forebygge fremadskridende tab af hjernevæv og funktioner, noget man ofte ser hos patienter med skizofreni.”

Bestyrelsesformand i Lundbeckfonden, Jørgen Huno Rasmussen, udtaler:

”Med bevillingen sikrer vi, at arbejdet på Lundbeckfond Center for Klinisk Intervention og Neuropsykiatrisk Forskning kan fortsætte. Det er vigtigt med kontinuitet i forskningen, når det handler om en så kompliceret sygdom som skizofreni. Det er vores håb, at de resultater, som centret skaber, vil være til gavn for både den fortsatte internationale forskning i området og samtidig vil have positiv betydning for alle dem, der er påvirkede af sygdommen.”

Nye forskningsprojekter på vej

Med bevillingen fra Lundbeckfonden vil centrets forskere – der kommer fra en række hospitaler i hovedstadsområdet samt Holland og England – være i stand til at etablere en række nye forskningsprojekter.

I de kommende år vil CINS blandt andet kortlægge sammenhængen mellem forstyrrelser i aktiviteten i tre af hjernens såkaldte transmittersystemer hos patienter med skizofreni og i den forbindelse også undersøge disse forandringers sammenhæng med en række andre biologiske og funktionelle ændringer og med miljøfaktorer, som for eksempel medicinsk behandling.

Man vil også udvikle en særlig mønsteranalyse, der sætter forskerne i stand til at underinddele skizofrenisygdommen baseret på objektivt målbare biologiske og funktionelle ændringer, og ikke som i dag alene baseret på kliniske symptomer, der kan skyldes mange forskellige tilgrundliggende forstyrrelser.

Dette vil på sigt kunne bidrage til en mere effektiv og individualiseret behandling. Endelig vil der også ske en løbende langtidsopfølgning på patienter, der har indgået i tidligere forskningsprojekter på centret. Målet er at kortlægge hvilke sygdomsrelaterede og miljømæssige faktorer, der allerede fra starten af sygdommen vil påvirke forløbet i henholdsvis positiv og negativ retning.

Tværgående tilgang

CINS er multidisciplinært og har tilknyttet forskere fra flere felter. I forskningen anvendes en lang række forskellige undersøgelsesmetoder, herunder samtaler, psykologiske og psykofysiologiske undersøgelser og billeddannende teknikker, som forskerne kan anvende til at undersøge aktiviteten i hjernen. Centret blev oprindeligt etableret efter en bevilling på 32,5 mio. kr. fra Lundbeckfonden.

CINS er lokaliseret på Psykiatrisk Center Glostrup ved Region Hovedstadens Psykiatri. Dets forskere arbejder tæt sammen med forskere fra en række andre forskningscentre, af , som f.eks. Psykiatrisk Center København , Center for Funktionel Imaging, Glostrup Hospital, Dansk Psykiatrisk Biobank på Sct. Hans Hospital, Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og MR afdelingen på Hvidovre Hospital.

Endvidere deltager førende internationale forskere fra Institute of Psychiatry, Kings College i London og University Medical Centre i Utrecht.

Fakta om skizofreni

Skizofreni er en alvorlig sygdom, der typisk bryder ud i ungdomsårene. Sygdommen har hos mange patienter et kronisk forløb med udtalt tab af livskvalitet for både patienterne og deres pårørende, ligesom sygdommen ifølge WHO er blandt de 7 mest invaliderende sygdomme hos yngre mennesker. Der er et meget stor behov for mere effektive behandlingsmetoder, end dem, man kan tilbyde i dag,

Behandling med antipsykotisk medicin kan i de fleste tilfælde dæmpe de psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger, hvorimod det er svært at behandle de såkaldt negative symptomer som mangel på initiativ og social tilbagetrækning samt de invaliderende kognitive forstyrrelser. Hertil kommer, at behandlingen kan medføre betydelige bivirkninger.

Det er i dag vanskeligt at forudsige effekten af en bestemt behandling hos den enkelte patient, der derfor ofte må gennem adskillige behandlingsforsøg, før man finder den bedst mulige behandling.

Både af hensyn til at kunne finde den bedste behandling, men i høj grad også for at forebygge det fremadskridende tab af funktioner og hjernevæv, der ses hos mange patienter, er det vigtigt at finde objektivt målbare funktionelle og biologiske forstyrrelser, som behandlingen kan rettes imod.

For yderligere information:

Professor, overlæge, dr. med. Birte Glenthøj, Forskningsleder, Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, CNSR & Lundbeckfond Center for Clinical Intervention and Neuropsychiatric Schizophrenia Research, CINS, Psykiatrisk Center Glostrup, Nordre Ringvej 29 – 67, Glostrup

E-mail: Birte.Glenthoej@regionh.dk  Telefon: 38 64 08 40
WEB: www.cinsr.dk

Redaktør