Padesky: Gå på opdagelse med din klient

Den verdenskendte terapeut Christine A. Padesky holdt for nylig workshop om behandling af social angst og depression for kliniske psykologer i København. Budskabet var, at terapeuten ikke skal komme med konklusioner og gode råd men snarere støtte klienten i at gå på opdagelse i sit liv.

​​​Forestil dig, at din klient er ramt af en depression. Som terapeut lytter du og nikker og lader ind i mellem en bemærkning falde om, at det godt nok lyder meget hårdt, det, den syge går igennem – at du er så ked af det på hans vegne. Du møder din klient med den dybeste empati, men føler han sig opløftet, når han forlader din praksis? Nej. Tværtimod har din store empati forstærket hans negative følelser.

Hvis du vil hjælpe din klient, skal du erstatte en del af medfølelsen med opmuntring. Du skal spørge nysgerrigt ind til hans liv. Motivere ham til at gå på opdagelse i sine egne livserfaringer. Kortlægge, hvad det er for oplevelser, der gør ham trist og glad.

Det var hovedbudskabet på førstedagen i en workshop for klinikere om behandling af social angst og depression den 5.- 6. maj i KFUMs atmosfærefyldte festlokaler i indre by. Underviseren var den verdensberømte psykolog Christine A. Padesky og arrangøren var chefpsykolog Irene Oestrich, der leder Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi.

”Hvis jeg som terapeut får en klient, der er meget depressiv, vil jeg sige ’kom, lad os se hvad vi kan gøre for at hjælpe dig’. Herefter ville vi finde frem til, hvad det er der kendetegner netop denne klients depression - for hver depression er unik og skal dermed også takles på sin egen måde,” pointerer Christine A. Padesky.

Evidensbaseret terapi vinder indpas

Der er ro i salen, når Christine A. Padesky deler ud af sine erfaringer. For de færreste klinikere ved så meget om evidensbaseret terapi som Padesky, der i mange år har arbejdet sammen med selveste bedstefaderen til Kognitiv Terapi Aaron Beck. Og de færreste ville, som hende, stille sig op og gennemføre en workshop med så forkølelsesramt en stemme og krop, som hendes.

Padesky har blanke øjne og rusten stemme. Publikum møder hendes vilje til alligevel at inspirere og undervise med respekt.

”De lande, der benytter sig af evidensbaseret terapi opnår bedre resultater end de lande, der ikke gør. Derfor er det godt for Danmark, at landet nu får sig en skole i evidensbaseret terapi,” siger hun entusiastisk og henviser til, at Irene Oestrichs skole tidligere hed Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi. Skolen valgte at ændre sit navn for at imødekomme det faktum, at evidensbaseret psykoterapi er et felt i stadig udvikling.

I Region Hovedstadens Psykiatri vægter man fortsat, at der er videnskabelig støtte for de brugte metoder, fortæller Padesky – men samtidig vil man gerne understrege, at der er brug for åbenhed overfor metoder, der er lovende og som fint kan kombineres med den mangesidige kognitive model. Og det er jo netop det, der er omdrejningspunktet for hendes workshop.

Kritikeres påstande om, at den kognitive adfærdsterapi er reduktionistisk og rigid er ifølge Padesky en myte, som for længst er død indenfor psykoterapi. Det samme er myten om at alle terapier har samme videnskabelige vægt.

"Ved at lade sig inspirere af andre terapiformer bliver den kognitive adfærdsterapi fleksibel og alsidig således at den let kan tilpasses den enkelte klient," siger Padesky til  sit publikum.

Detektiver forfølger spor

Padesky har brugt sit 35 år lange virke til at forbedre den kognitive adfærdsterapi og det karakteristiske ved hendes tilgang er, at den er undersøgende, nysgerrig og støttende, også kendt som 'guided discovery', eller 'opdagelse under vejledning'. Klienten får indsigt og opdager noget nyt om sig selv, forholdet til andre og verden i hver session.

Ved hjælp af avancerede opklaringsteknikker giver hun klienten rum til selv at finde frem til sit grundlæggende problem.

”Som terapeut skal man ikke komme med gode råd. Man skal snarere sætte sig ned og observere, skrive ned og spørge ind til det, der bliver sagt. Man skal hjælpe dem til at sætte ord på deres negative tanker. Jo mere aktive klienterne er i terapiforløbet, des større chance er der for, at de får noget ud af terapien,” pointerer Padesky.

Skema peger på gode oplevelser

For at demonstrere princippet i sin tilgang finder Padesky en frivillig ’depressiv klient’ blandt publikum. Sammen indleder de et opklarende detektivarbejde, der går ud på at finde ud af, hvilke konkrete oplevelser i dagligdagen, der har en positiv og negativ indflydelse på klientens humør.

Klienten bliver bedt om at nedfælde ugens forskellige begivenheder i et aktivitetsskema og give hver begivenhed en karakter fra 1 til 10, der beskriver humøret - jo højere karakter, des mere trist.

Hvor depressiv var du, da du stod op i morges? 7. Hvad skete der med humøret, da du lavede morgenmad til dine unger? 8. Hvordan havde du det, da du kørte på arbejde klokken ni? 4.

Klienten har tydeligvis ingen problemer med at huske, hvad det var hun lavede, og hvordan hendes handling indvirkede på hendes humør. Og efter blot 10 minutter har terapeuten og klienten i fællesskab dannet sig et overblik over, hvordan humøret gennem den forgangne uge har udviklet sig i tæt samspil med klientens aktiviteter som f.eks. at spise, dyrke motion og være sammen med familie og venner.

Klientens ’humørbarometer’ på tavlen er lige så personligt som et fingeraftryk. Det er helt individuelt, hvordan det enkelte menneske oplever sit humør i forskellige situationer og som regel udgør humøret et mønster, der siger rigtig meget om personens måde at opleve sig selv og verden på.

”Seancen er værdifuld for både klient og terapeut. Mens fremgangsmåden giver klienten en oplevelse af at være unik og blive bevidst om alle de begivenheder, der påvirker humøret, får terapeuten en mulighed for at observere klientens adfærd. Den måde hvorpå klienten fx fortæller om sin dagligdag, den måde den syge fx skriver på papiret er værdifulde input, som terapeuten fremadrettet kan bruge i sin terapi,” siger Padesky i sin mikrofon, mens hun går rundt mellem tilhørerne ved lokalets runde borde.

Dårlige oplevelser erstattes af gode

Aktivitetsskemaet kan opfattes som en art puslespil bestående af gode og dårlige brikker, fortæller hun.

Kunsten er nu at skifte de dårlige brikker ud med nogle, som man ved, kan være med til at løfte klientens humør, og denne slags brikker findes der helt overordnet tre af: Nydelse, samvær og det at opnå et resultat. Ved at dykke ned i aktivitetsskemaet kan klienten og terapeuten hurtigt danne sig et indtryk af hvilke af de tre aktiviteter, der har størst effekt på klienten. Det er denne slags aktiviteter, aktivitetsskemaet skal rumme flere af.

”Terapeuten har ansvaret for at få det, at udfylde aktivitetsskemaet til at fremstå som en 'sexet' udfordring. Det er vigtigt at indholdet er engagerende og meningsfyldt. Gennemfører klienten er gevinsten i sidste ende et nyt aktivitetsskema, der guider klienten til at deltage i flere af de aktiviteter, der løfter humøret og letter depressionen. Aktivitetsskemaet er en stor støtte for klienten i sin vej ud af sygdommen,” siger Padesky.

Mød din værste fjende

En god nats søvn gør underværker ved Padeskys forkølelse, hvilket smitter positivt af på deltagerne. Hvor stemningen sent mandag eftermiddag var en kende flad, er den munter om tirsdagen, ja, deltagerne er ligefrem begejstrede for hendes ’Assertive Defense of the Self’, som er en innovativ måde at behandle socialangst på. Padeskys budskab er, at socialfobi skal behandles som en fobi.

Terapien skal forberede personen på at skulle møde, det personen frygter, nemlig kritik og afvisning, uden at blive hverken underdanig eller aggressiv.

”Assertionstræning kan bedst beskrives som en art selvtillidstræning, der går ud på at lære klienten at finde den gyldne middelvej, hvor man udviser selvtillid uden at blive selvhævdende eller krybende underdanig,” pointerer Padesky hvorefter hun henviser til sin bog om forbindelsen mellem tanker og følelser: Mind over Mood, der bedst kan beskrives som en træningsmanual i disse færdigheder. Alle mennesker vil med lidt træning og terapeutisk indsats kunne lære at få fornuft og følelse til at fungere assertivt frem for aggressivt.

Man frygten i jorden

Som et eksempel på, hvordan det gøres i praksis, fortæller hun om en klient, der var bange for at gå ud blandt folk fordi hun frygtede, hvad de ville synes om hendes påklædning. Så efter lidt træning i, hvordan hun kunne takle folks misbilligende blikke og bemærkninger, blev hun sendt ud i byen iført det mest smagløse og opsigtsvækkende outfit, hun kunne fremdrive af sit klædeskab. Stor var hendes overraskelse, da ikke et eneste menneske på gaden ænsede hende.

For at fremdrive en eller anden form for negativ respons traskede hun ind i den hippeste modetøjs-butik hun kunne finde og spurgte ekspedienten, hvad han syntes om hendes tøj. Han løftede det ene øjenbryn og sagde, at det bestemt ikke var noget kønt syn. ”Du kan da have ret i, at det ikke er det mest tjekkede outfit i verden, men jeg synes da, at striber klæder mig,” sagde hun smilende.

”Hun forlod butikken glad og stolt over, at hun havde trodset sin frygt og havde taklet en situation, som kort forinden havde været angstprovokerende,” siger Padesky og slutter:

”Pointen er at mange mennesker tror, at de bliver til grin eller nedgjort, og så undgår de en række situationer og bliver i endnu dårligere humør. Adfærdseksperimenter er en del af kognitiv terapi, en meget virksom del, der flytter grænser og korrigerer mistolkninger, således at vejen banes for en meget sundere indstilling og adfærd."


Redaktør