PsykInfo har hjulpet flere end 1000 borgere

Siden PsykInfo slog dørene op i april 2013, har flere end 1000 borgere henvendt sig for at få viden, råd og vejledning om psykisk sygdom og psykiatri.

Det er især pårørende og borgere med psykisk sygdom, der kontakter PsykInfo, men også en del fagpersoner, fx psykologer og lærere, lægger vejen forbi.

Der har i særdeleshed været travlt siden årsskiftet, hvor PsykInfo skød en kampagne i gang. Kampagnen, der blandt andet har budt på tv-spots på TV2 Lorry og TV2 Bornholm, genererede alene i januar 2014 flere end 300 henvendelser. Det svarer til en tredjedel af det samlede antal henvendelser til PsykInfo!

Kampagnen fortsætter i de kommende måneder, hvor man kan møde postkort og plakater fra PsykInfo hos de praktiserende læger og i kommunernes jobcentre, biblioteker og borgerservicecentre.

Se eller gense PsykInfos kampagnefilm.

Redaktør