Solidt kick off for Sundhedsplatformen

Ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri havde tre dage i sidste uge mulighed for at snuse lidt til fremtidens elektroniske patientjournal. Mange mødte op til de tre kick off-møder for at se Epic’s præsentation af den it-løsning, som skal implementeres i Region Hovedstaden og Region Sjælland over de næste 4 år.

Det bliver lettere at være patient og personale
Inden præsentationen af selve systemet, som desværre ikke kan vises offentligt, gennemgik en repræsentant for Sundhedsplatformen rammerne omkring projektet. ​​

Målet er, at Sundhedsplatformen skal gøre det lettere at være patient, lettere at være kliniker, og lettere at optimere kvaliteten på hospitalerne.
Du kan læse mere om, hvordan det kan lade sig gøre, i præsentationen - du finder den i faktaboksen til højre.

Vi kan glæde os til 2017
På første dags kick off-møde  indledte direktør Martin Lund med at fortælle om sit meget positive indtryk af Epic’s system ved sine rejser til USA. Han har besøgt Epic’s hovedkvarter i Wisconsin og to hospitaler, som anvender Epic’s løsning i de psykiatriske specialer - med stor tilfredshed hos det klinikske personale.

Desværre, bemærkede Martin Lund, går der tre år, før Region Hovedstadens Psykiatri kan tage den nye elektroniske patientjournal i brug – men at vi kan se frem til 2017 med gode forventninger.
​​​
Redaktør