Leder: I oprørte vande

​​Direktør i Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund

Psykiatrien har været igennem en rivende udvikling de senere år. Der er kommet et øget politisk fokus på os, som mange længe har ønsket sig. Psykiatrien er blevet en mærkesag.  

Den udvikling skal vi som landets største psykiatriske hospital glæde os over. Samtidig må vi også konstatere, at de krav som bliver stillet til os er ambitiøse. Flere patienter skal behandles bedre. De skal udredes og behandles hurtigere. Tvangen skal ned, vores medicinering skal være veldokumenteret og vi skal have inddragelsen af patienterne i centrum. Det, og en række andre parametre, skal alt sammen registreres omhyggeligt.

Jeg tror, at vi alle er enige om, at det er gode og rigtige ambitioner. Vi vil alle gerne gøre det bedre for vores patienter, og vi vil selvfølgelig også gerne dokumentere, at det rent faktisk sker. Og lad mig understrege, at der er grund til være stolte. Vi har meget ambitiøse mål. Og vi når mange af dem. Tvangen falder støt, vi har styr på medicineringen, patienterne bliver hurtigere udredt og kommer hurtigere i gang med behandlingen, og vi inddrager patienter, tidligere brugere og pårørende som aldrig før. Og vi registrerer det, så vi kan følge op og ikke mindst vise, at vi bevæger os i den rigtige retning. Det er rigtig flot arbejde.

Samtidig må vi navigere inden for en stram økonomisk ramme. Vi bliver, som alle andre hospitaler, løbende pålagt effektiviseringer, som skal findes i driften. Det har ikke været nogen rar opgave, når vi har været nødt til at fremsende spareforslag til politikerne om at lukke senge, eller skære gode og givende tilbud fra. Det ønsker vi ikke. Samtidig må vi sige, at hvis vi skal være i stand til målrettet at arbejde med de krav som stilles til os fra borgere, interesseorganisationer og politikere, så skal der af og til træffes svære beslutninger, som påvirker både patienter og ansatte. De mange fusionsprocesser er bare ét eksempel.

Alle faggrupper i psykiatrien oplever et stigende pres, og for en del af vores speciallæger er bægeret nu fyldt. Flere af vores dygtige læger har fortalt om en hverdag, som ikke længere hænger sammen, og hvor det bliver sværere og sværere at have sin faglighed med i arbejdet og leve op til ansvaret som læge. Det gør indtryk.

Vi er et hospital, som historisk set er skabt af fire meget forskellige amtslige psykiatrier. Vi er gået fra en struktur, hvor centrene havde en høj grad af selvbestemmelse til en mere centraliseret topledelse. Det har været nødvendigt for at kunne leve op til det, som forlanges af os som organisation strukturelt og økonomisk.

Men det betyder også, at det er blevet noget sværere at slå i bordet, når man synes, at retningen er forkert. Mange føler i stedet, at de slår i en pude. Det forstår jeg godt.  

Den seneste tids dialog med vores speciallægegruppe viser, at vi skal blive bedre til at kommunikere, hvorfor vi gør, som vi gør. Hvorfor vi prioriterer som vi gør, og hvilke rammer vi arbejder under. Det ansvar tager vi på os som direktion i forhold til alle faggrupper i psykiatrien.

Samtidig vil jeg slå fast, at jeg mener, at den overordnede politiske kurs er den rigtige. Både vi og politikerne ønsker en styrket ambulant psykiatri, som kan støtte op om og aflaste sengepsykiatrien. Derfor mener jeg ikke, at flere sengepladser er løsningen. Vi må også være ærlige og sige, at det heller ikke er realistisk inden for den økonomiske ramme, som vi har. Men vi vil gerne drøfte, hvordan vi bedst udnytter den kapacitet, som findes. Tiden er moden til at se på, hvad vi kan gøre for at aflaste endnu mere her. Det arbejde er i gang på flere niveauer.

Vi vil også gerne arbejde på at fjerne unødige registreringer og uhensigtsmæssige arbejdsgange, som stjæler tid fra kerneopgaverne hos alle faggrupper. Vores løbende forbedringsarbejde er en del af løsningen, og vi kan se, at flere og flere kommer med på vognen. Men heller ikke her er vi i mål, og der ligger stadig en stor opgave med at få arbejdet til at give mening alle steder i organisationen.

Vi vil gerne give mere ansvar tilbage til medarbejderne og herunder speciallægerne, så den ekspertise, som de besidder kan udnyttes bedst muligt og fagligt tilfredsstillende. Og vi gerne vil sikre, at der er flere kanaler, hvor man som ansat kan give sit besyv med og få forklaringer på, hvilken retning vi bevæger os i og hvorfor.

Det forpligter vi os nu til, og arbejdet er allerede i gang, som du kan læse mere om i denne udgave af PsykiatriNyt.

Vi har været igennem mange omvæltninger i psykiatrien de senere år, men jeg håber og tror, at vi bevæger os ind i en periode, hvor der bliver bedre tid til at træde tilbage, se det hele efter i sømmene og sikre, at vi alle trækker i samme retning.

Vi håber, at alle medarbejdere vil deltage i en konstruktiv dialog om det arbejde, så vi sammen kan fortsætte udviklingen mod en endnu bedre psykiatri for vores patienter. ​

Martin Lund​​​

Redaktør