Psykiatrien skal også spare

​Region Hovedstadens budget for 2015 er genåbnet efter regnefejl i Sundhedsministeriet og himmelflugt på ny sygehusmedicin. Det rammer også psykiatrien.​

​Da Danske Regioner sidste år indgik en økonomiaftale for 2015, undervurderede parterne, hvor store udgifterne til medicintilskud reelt ville blive.

Det, kombineret med en regnefejl på 40 millioner i Sundhedsministeriet på de såkaldte DRG-takster, det vil sige de penge, som regionerne får for at behandle borgere på de somatiske hospitaler, og med store og uforudsete udgifter til ny sundhedsmedicin, betyder at forretningsudvalget i Region Hovedstaden har besluttet at iværksætte besparelser i form af effektiviseringer, så enderne kan mødes.

Alle virksomheder og hospitaler skal bidrage til besparelserne, som i 2015 vil løbe op i 150 millioner kroner og mindst 225 millioner kroner i 2016.

I Region Hovedstadens Psykiatri skal der dermed også spares. Psykiatriens andel af besparelserne vil blive 11,4 millioner kroner i 2015 og mindst 34,1 millioner kroner i 2016.

Ærgerlige besparelser
Martin Lund ærgrer sig over de udmeldte sparekrav.

- Det er ikke længe siden, vi sidst skulle tage stilling til besparelser, så det er naturligvis ikke nogen nem opgave, vi nu er sat på. Det er vigtigt, at vi samarbejder om at finde de rigtige løsninger, selvom det er svært, siger Martin Lund.

I de kommende måneder skal hospitaler, administration og virksomheder i regionen melde tilbage til regionsrådet, hvor og hvordan de kan omprioritere og effektivisere.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen erkender at det er en svær opgave.

- Det er utroligt vigtigt for os politikere, at vi finder løsninger, der så vidt muligt skåner patienten og behandlingskvaliteten.  Derfor finder vi også midler til at kunne investere og styrke områder i sundhedsvæsenet. Men økonomien er enormt stram, erkender Sophie Hæstorp Andersen.

Vi er forberedt
Det er ikke længe siden, at regionen gennemførte besparelser og omlægninger for omkring 300 millioner kroner, og de nye sparekrav vil kunne mærkes, siger Martin Lund.

- Der er ingen tvivl om, at besparelser i den størrelsesorden vil kunne mærkes, når vi i forvejen har effektiviseret og hele tiden arbejder hårdt på at øge aktiviteten og eliminere overflødige udgifter. Det er vigtigt, at vi bestræber os på, at disse besparelser går mindst muligt ud over patienten, selvom det er en svær øvelse, siger Martin Lund, som dog samtidig understreger, at psykiatrien er forberedt på at håndtere det økonomiske pres.

- Vi var gerne denne situation foruden, men jeg tror, at vi skal indstille os på, at omprioriteringerne og besparelserne vil fortsætte også i årene fremover. Derfor arbejder vi på en flerårig strategi, der også fremover kan angive retningen ifm. såvel besparelser som udvidelser.

- Jeg kan godt forstå, at det kan skabe nogen usikkerhed blandt personalet, så længe det ikke er afklaret, hvordan besparelserne skal effektueres. Men det er vigtigt, at den gode indsats i hele organisationen fortsætter. Vi i hospitalsledelsen har en stor opgave i at sikre åbenhed om den kommende proces, og det vil vi forpligte os til, understeger Martin Lund. ​

 

Redaktør