RHP er midlertidigt akkrediteret

​Den meget positive foreløbige konklusion, som surveyorteamet tegnede efter deres møde med Region Hovedstadens Psykiatri, var desværre ikke helt nok. Vi skal igennem et fokuseret genbesøg, før den endelige akkreditering er i hus. 

Selvom det havde været rart at kunne glæde sig over, at akkrediteringen allerede nu var i hus, så er jeg fortsat meget tilfreds med resultatet.

Akkrediteringsnævnet har fundet enkelte områder, som kræver et ekstra besøg i RHP. Det er blandt andet to patientsikkerhedskritiske indikatorer, som ikke er opfyldt tilfredsstillende. Det er selvfølgelig ærgerligt, men samtidig skal man huske, at vi bliver bedømt på over 400 forskellige indikatorer, så det er ikke så overraskende, at der er fund.

Jeg hæfter mig også fortsat ved den flotte rapport, som surveyorteamet afleverede efter besøget i RHP. Her fik vi blandt andet ros for det forbedringsarbejde, som efterhånden er ved at være rodfæstet, ligesom det også blev nævnt, at de få områder, hvor der var mangler, burde kunne håndteres af det systematiske arbejde med forbedringer, som sker ude på afdelingerne. Det er rigtig god læsning.

Jeg glæder mig faktisk til at få besøg igen. Det giver os muligheden for at vise, at vi også på disse områder har helt styr på det. Det er jeg sikker på, at surveyorne vil opleve, når de igen besøger os. 

Endnu en gang tak for den store indsats. ​

Redaktør