René og Raben: Personligt portrætinterview med den nye klinikchefduo på PC Amager

​Der er 30 år imellem dem og fagligt set er de vidt forskellige. Men de er fælles om passionen for faget og de skæve hobbyer. Læs, ​hvorfor de er så fascineret af psykiatrien, om det bedste ved at arbejde her  - og om det sværeste. Og hvad de laver, når de ikke er på job.

Hvorfor valgte du psykiatrien?

Raben: 
Jeg startede hos professor Schulsinger* på Psykiatrisk afdeling på Kommunehospitalet i 1971 – det der siden er blevet til PC Amager. Jeg var meget betaget af det faglige miljø, og efter kort tid var jeg ikke i tvivl: Min vej skulle være psykiatrien.
Raben foran bøger.jpgHvad sker der i hjernen ved psykisk sygdom? Rabens interesse for neuropsykiatri startede tilbage i 1971.

Især var jeg - og har siden været - meget interesseret i den neuro-psykiatriske del, og blev jo også siden professor i biologisk psykiatri: Hvad er det, der sker i hjernen ved psykisk sygdom, hvad sker der af gale psykologiske og biologiske processer? Det fascinerede mig.

​​René:
Det er den klassiske historie om at ville hjælpe andre mennesker – at drage omsorg. Som medicinstuderende gjorde jeg mig mange tanker i forskellige retninger. Og fordi jeg havde arbejdet på både plejehjem og i hjemmeplejen, troede jeg egentlig, at jeg skulle beskæftige mig med ældre mennesker.

Men som jeg lærte faget bedre at kende, gik det op for mig, at jeg ikke kun interesserede mig for det faktuelle omkring en sygdom.
Radio beskåret.jpg
I æteren: Fra medicinstuderende med stærkt omsorgsgen til medievant klinikchef.​ René har ved flere lejligheder optrådt i radio og TV. Her i Hjernekassen på P1 i forbindelse med mentalundersøgelsen af Anders Breivik.

Jeg var altid nysgerrig efter at vide mere. Hvordan lever du med den her sygdom? Hvordan er det at være dig med de her symptomer? Samtidig fandt jeg ud af, at de patienter, som andre synes var lidt besværlige – dem synes jeg faktisk, var rigtig spændende. De der piger som havde taget en overdosis af Panodiler, eller patienter med et misbrug – det gjorde mig nysgerrig. For hvad lå der egentlig bag?

Det lugtede jo lidt af psykiatri, og så besluttede jeg mig for at gå den vej.

Hvad brænder du mest for i dit arbejde?

Raben: 
Det er så forbløffende, synes jeg, at man tit hører i medierne, at man ingenting ved i psykiatrien. Det er så misvisende. Det er en myte. Man ved simpelthen så utrolig meget om psykisk sygdom. Men der er selvfølgelig uendelig meget mere, som man ikke ved endnu – så meget mere at forstå.

I det hele taget at forstå en hjerne, der består af 100 milliarder celler. Hvordan kan den lave en oplevelse af vores egen identitet? Og vores bevidsthedsliv? Det er jo helt uforståeligt.

Og det, at menneskets psyke kan blive så forandret. Det har fascineret mig, men også skræmt mig, det skal jeg slet ikke lægge skjul på.

Nysgerrigheden har altid været mit omdrejningspunkt og er det stadig. Jeg har aldrig mistet min fascination – tværtimod.

Raben bogstabel og hjerne.jpg 
Hjernen er en evig fascinationskilde for Raben. Så meget, at han har skrevet hyldevis af bøger og videskabelige artikler om emnet.

René: 
At forstå andre menneskers bevæggrunde! Både i arbejdet med patienterne men også i ledelsesopgaven. Hvorfor reagerer du som medarbejder sådan her? Eller hvad er vigtigt for lige præcis dig? Jeg brænder for at bygge en bro fra faglig viden til ledelsesopgaver. F.eks. kan min viden om psykoterapi ekstrapoleres til ledelse bl.a. til at motivere medarbejderne.

Hvad er det bedste ved at arbejde her?

Raben: 
Den glæde jeg har, når jeg kan hjælpe et menneske. At mennesker kan være så voldsomt syge – og så blive raske. Det er fascinerende at møde et menneske med en række brogede psykiske symptomer, og så pludselig får man øje på mønstret, stiller diagnosen og giver den rette behandling. Og det kan man jo heldigvis ofte. Det er det dejlige i det.

René: 
Den måde vi arbejder på.  I psykiatrien bruger vi interviewet, og evnen til at se ind bag ordene er vores store styrke. En patient vil sjældent bruge de samme ord, som i lærebogen til at beskrive sin sygdom. Derfor er du som læge i psykiatrien lidt af en detektiv, der går på jagt efter betydningen bag.

Og det, at der findes så enormt mange tilstande. At du som menneske og fagperson skal bruge så mange forskellige sider af dig selv.

Du kan snakke med en svært psykotisk patient den ene dag, det kræver én side af dig selv. Og den næste dag med en, der har angst eller depression, hvor du bruger nogle helt andre kompetencer. Det bliver ved med at tiltrække mig.


René er drevet af sin nysgerrighed efter at dykke ned i betydningen bag ordene. Men han gør også en dyd ud af at være omhyggelig med sine egne ord. Her på talerstolen til World Congress of Psychiatry i Madrid i 2014.

Hvad er det sværeste?

Raben: 
Når mennesker under deres sindssygdom retter meget grove beskyldninger mod dig som læge eller bliver direkte farlige.  Det sker Gud ske lov sjældent, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg aldrig har følt mig utryg. Du kan ikke være så mange år i faget, som jeg, og ikke have de ubehagelige oplevelser også.

René: 
Begrænsningens kunst. Vi arbejder i et fag, hvor der er mange ting, der rør sig hos patienterne. Kommer du med et brækket ben, så ligger sygeplejersken gips på, og så får du en ny tid, færdig. Hos os er det sværere at sige, hvornår nok er nok: Nu har vi gjort det, vi kan. Nu er der nogle andre, der skal have vores opmærksomhed. For du kan i princippet blive ved.

Hvilke oplevelser har gjort mest indtryk på dig, mens du har arbejdet i psykiatrien?

Raben: 
Når der er mennesker, man ikke kan hjælpe. For eksempel, når et menneske begår selvmord. Det er tragisk. Selvfølgelig har man en vis faglig distance, hvis man synes, man har gjort sit arbejde ordenligt. Men derfor påvirker det mig alligevel. Et menneske, man har snakket med for kort tid siden, som så tager sit eget liv - det er en forfærdelig oplevelse
Raben svært_beskåret.jpg

Robust og empatisk: Raben lægger ikke skjul på, at det kan være hårdt at være i psykiatrien. Men glæden ved at hjælpe andre er det hele værd.

Men der sker heldigvis også meget godt. Nu har jeg f.eks. lige arbejdet med mennesker med bipolar sindslidelse i en periode. Her har jeg set unge mennesker på en 25-26 år, som ikke kan gennemføre deres uddannelse, har problemer med stoffer og lever under stor turmult. Så får de stillet diagnosen, får den stemningsstabiliserende medicin og så et godt liv.  Det er jo de gode historier. Og dem er der mange af.

René: At se, hvor syge folk egentlig kan blive. Hvor voldsomme deres sygdomme er. Men også, at man kan komme om på den anden side. Man kan faktisk blive helt rask."Jeg sender dig ud i verden, og jeg håber ikke vi ses igen", som jeg plejer at sige. Det er jo noget af det bedste.

Hvad vil du gerne opnå i din nye stilling som klinikchef på PCA?

Raben: 
Jeg vil gerne skabe et miljø, som er akademisk interessant og uddannelsesmæssigt spændende. Sådan, at yngre læger tænker: "Hvis vi skal lære noget psykiatrisk - så er det ude på Amager, det sker!"

Vi er ikke så forskningsstærke i øjeblikket - for at sige det mildt. Og det er et område, jeg ønsker at styrke markant.

Raben underviser.jpgPowerakademiker: Raben brænder for forskning og​ undervisning og vil gøre den del attraktiv for unge læger på PCA. Som tidligere professor på Århus Universitet er han på hjemmebane. 

​René: 
At medarbejderne siger: "Amager – det er et super fedt sted at arbejde". At skabe en arbejdsplads med høj faglighed og trivsel. - Et sted, hvor patienter, pårørende og medarbejdere er glade for at møde op.

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?

Raben: 
Jeg er ret konkret og resultatorienteret. Og jeg er lidt følsom overfor retorik. Jeg er ikke så vild med for meget tom snak – der skal helst være substans. Altså hvad er problemet, hvilke løsningsmuligheder er der? Og så gå i gang med det, ikke?

Jeg hader desuden sådan noget som magtorienteret ledelse. Som leder har jeg altid bestræbt mig på at skabe et åbent og rart miljø med lavt sygefravær og megen humor.

René: 
Jeg er struktureret og god til at få tingene til at ske. Men jeg er ikke typen, der dikterer. Jeg er mere en fascilitator, og jeg tror på, at ideerne skal komme fra medarbejderne. Og så gør jeg meget ud af at prøve at skabe realistiske og rigtige rammer for den enkelte.

Hvad laver du når du ikke er på arbejde?

Raben: 
Jeg har 6 børn og 4 børnebørn, så familietid fylder en hel del. Derudover her jeg to hobbyer. Den ene er ikke så mærkelig: Jeg spiller klassisk klaver, gerne Bach og Beethoven og de andre store komponister. Jeg er, hvad man kalder for en lykkelig amatør og har spillet siden, jeg var barn.

Raben Rosenberg ferie.jpgPå skitur i alperne med familien. 

Den anden hobby er ret mærkelig: Jeg lærer klassiske sprog. Jeg er ret skrap til hebraisk og mindre dygtig til gammel-græsk og kan da også orientere mig i latin, - og med stor fornøjelse...

Med fare for at lyde gammel og patetisk, så synes jeg, at vi lever i kulturfattig tid, hvor folk - uden at jeg vil genere nogen – strør om sig med ord og begreber. Jeg har mere respekt for gamle humanister. De gravede sig dybt ned i ordene, og fandt frem til betydningen bag. Det fascinerer mig.

Jeg interesserer mig også meget for etik og filosofi og har skrevet en del bøger om emnet. Lige nu har jeg et stort værk i trykken: Psykiatriens Grundlag: Historie, Filosofi og Videnskab. Det udkommer i starten af 2016.

René: 
​Jeg er en stor rejsenørd. Jeg elsker at rejse skæve steder hen. Gerne til Sydamerika, Centralasien eller Østeuropa. Igen handler det om min nysgerrighed efter at forstå andre mennesker og vide mere. Jeg vil lære nyt om dem. Om hvad de spiser, ser i TV, hvordan de indretter deres hjem, hvad der optager dem samfundsmæssigt, og hvad deres værdier er.



Snapshots fra Saltørkenen i Bolivia og fra en rejse i Europa​

Vi (min hustru er etnolog) går derfor ikke efter de store seværdigheder og museer, men går i supermarkedet, på cafe og i butikker. Jeg vil gerne se noget andet end det gængse. Noget, der bidrager til at forstå den mangfoldighed, vi er midt i.

Je​g synger også Gospel i et meget dygtigt og ambitiøst kor, der hedder Conquerors i Nathaniels kirken på Amager. ​​Jeg brænder for gospel. Man kan ikke undgå at smile og bruge sin krop på en træt mandagasaften.

. ​
René Sjælland henter bla.a sin energi fra Gospel

Gospel betyder desuden "godt budskab". Det er betydningsfuldt for mig, at sangene har et indhold om livets op-og nedture, og hvordan man kan få styrke til at gå det igennem.

Derudover bruger jeg meget tid med mine venner og min familie. Jeg er yderst socialt anlagt og henter energi hos andre mennesker.​​

RENÉ OM RABEN

Hvad har du og Raben tilfælles?
Vi kører begge en ret uformel, inddragende stil og bruger humor en hel del. Vi har fokus på trivsel – det skal være rart, sjovt og udfordrende at gå på job. Som leder er Raben ikke typen, der bare udstikker ordrer. -Det klare fyrtårn, der har alle svarene. Han stiller spørgsmålet tilbage: Hvad synes du selv? Det er også en ledelsesstil, jeg er tilhænger af.

Hvor er I forskellige?
Det er oplagt at sige vores faglige erfaringsniveau. Han har en lang forskerkarriere bag sig og er gammel professor. Han har en erfaring og en pondus, som jeg jo ikke har på samme måde.
 
Hvad mener du vil være Rabens helt store styrke som klinikchef?
Hans store erfaring og ledelsesstil. Det, jeg tit hører om ham er, at han er rigtig,rigtig god til at inddrage folk – en stærk facilitator. Han er hurtig til at gennemskue fakta og aflæse en situation. Han er heller ikke typen, der træder folk over tæerne. Han er diplomatisk og pragmatisk.

Hvad kan du lære af ham?
Mængder! Rent ledelsesmæssigt er han meget erfaren, hvorimod jeg som ny leder stadig er på vej. Der har jeg jo brug for nogle forbilleder. Han er helt klart et af dem.​

RABEN OM RENÉ

Hvad har du og René tilfælles?
Vi har den samme helt grundlæggende respekt overfor patienterne og opgaven, vi står over. Det kan godt være vi er forskellige i temperamenter og alder, men helt grundlæggende tror jeg vi ser ens på tingene. Vi har empatien til fælles

Hvor er I forskellige?
Jeg er 30 år ældre end ham. Så jeg har jo i sagens natur et større erfaringsgrundlag. Han er nok lidt mere interesseret i driftsledelse, hvor jeg rent ledelsesmæssigt er mere interesseret i det akademiske. Han er desuden meget stærk på det psykoterapeutiske, hvor jeg jo er gået en anden vej. Jeg tror, vi vil supplere hinanden rigtigt godt.

Hvad mener du vil være Renés helt store styrke som klinikchef?
Han er et meget åbent, nysgerrigt og levende menneske. Og meget vidende om de problemer, der er i psykiatrien. Han har også en god fornemmelse af tiden og yngre kollegaer. Det kan være rigtig godt, når man skal rekruttere yngre læger.

Kan du lære noget af ham?
Jeg kan lære noget af alle mennesker. Af René kan jeg lære både noget ledelsesmæssigt og noget rent fagligt. F.eks. i forhold til psykoterapi, som han har arbejdet meget mere med, end jeg. Jeg kan faktisk ikke forestille mig andet, end at jeg kommer til at lære meget af ham.​

​​​​​​​

Redaktør