Sct. Hans: Patienterne er med til tavlemøder

På M21 på Psykiatrisk Center Sct. Hans deltager patienterne aktivt på de ugentlige tavlemøder. Og det giver nye, overraskende forslag til forbedringer, ligesom det øger patienternes forståelse for hverdagen på afsnittet.​

Tirsdag formiddag på Psykiatrisk Center Sct. Hans' afsnit M21. Afdelingssygeplejerske Mette Bruun Ibsen står på gangen foran afsnittets forbedringstavle, og på slaget ni starter hun det ugentlige tavlemøde. De forskellige forbedringsgrupper fremlægger kortfattet deres status, og på stort set alle punkter ligner det ethvert andet tavlemøde, som de afvikles i hele Region Hovedstadens Psykiatri. På nær en enkelt detalje: På M21 deltager patienterne.

Endda ganske aktivt. Denne uge hænger der flere forbedringssedler fra patienterne på tavlen. Blandt andet en, der efterspørger bedre kommunikation forud for indlæggelse. Det vil være rart at vide, hvad man må medbringe på afsnittet, hvad der decideret vil være en god idé at have med – og hvad man ikke må have med, før man bliver indlagt.

Et glimt af livet bag kulisserne 
Mette Bruun Ibsen holder sedlen i vejret og efterspørger løsningsforslag i forsamlingen, og det bedste forslag kommer fra en anden patient end sedlens bagmand: Hvad med at producere en simpel informationsfolder med gode råd, som bliver sendt ud sammen med indkaldelse?

- Nu spørger jeg direkte jer patienter, der er mødt op her til morgen: Kunne I lave et udkast til en sådan folder? Jeg kan kun gætte på, hvad jeres behov er, men det er jer, som kender dem, siger Mette og ser rundt blandt patienterne. Og efter en kort tøven springer to mand til og tilbyder sig som pjece-forfattere.

"Det er godt, at de her møder ikke er noget, som foregår bag lukkede døre, hvor patienterne ikke har adgang. Så kunne jeg godt begynde at spekulere meget over, hvad der mon foregik på de møder
." Citat Per


Mødet nærmer sig sin afslutning, men det er tydeligt, at patientinddragelsen giver en anden og mere levende stemning et tavlemøde. For patienterne lytter ikke bare. De blander sig, de er aktive. Konstruktive. Og selvom det er forholdsvist nyt med tavlemøder på M21, så fortæller Mette Bruun Ibsen efterfølgende, at hun er lidt overrasket over, hvor mange patienter, der trofast deltager på møderne. Man taler trods alt også om rene personale- og driftsmæssige forhold, som man måske ikke umiddelbart forestiller sig ville interessere patienterne.

- Men det betyder faktisk rigtig meget, at vi på den her måde får et glimt bag kulisserne. Så kan jeg bedre forstå, hvorfor der måske er lidt færre personaler til stede en gang imellem. Fordi jeg får en fornemmelse af afdelingens drift, forklarer Per, som har været indlagt på afsnittet i tre måneder.

Per har været indlagt på M21 i tre måneder – og sætter stor pris på at blive inddraget i tavlemøderne, fordi det giver ham en bedre forståelse for forholdene for både personale og patienter.

Kan man drukne i grupper?
Sygeplejerske Charlotte Pia Knudsen er enig med Per i, at patienterne får en bedre fornemmelse for rutinerne på afsnittet og dermed et positivt udbytte af at deltage i tavlemøderne. Hun synes, møderne bidrager positivt til udviklingen, men har også en bekymring:

- Vi får hver gang sat nye arbejdsgrupper i gang, som skal følge op på forbedringsforslagene. Men det er svært at nå det hele. Forslagene er jo fornuftige og kan sikkert også resultere i en bedre og mere effektiv hverdag, men det kræver, at man investerer noget tid i udviklingen. Og så kan man godt stå lidt tilbage med tanken om, hvornår er det nu, at den helt nære patientpleje skal få plads og tid? Jeg kan ind imellem godt være lidt bange for, at vi helt drukner i grupper, siger hun.

Godt det ikke foregår bag lukkede døre
Charlotte og Per er dog enige om, at det er en entydig gevinst, at patienterne deltager på møderne: De kommer med input fra deres oplevelse af hverdagen. Og det kan være input, som personalet nogle gange slet ikke er opmærksomme på – som fx dagens forslag om at udarbejde en informationsfolder til nye patienter. Og så er der også en anden detalje, fortæller Per:

- Det er godt, at de her møder ikke er noget, som foregår bag lukkede døre, hvor patienterne ikke har adgang. Jeg er ret god til at male hele min tilværelse sort, så jeg kunne godt begynde at spekulere meget over, hvad der mon foregik på de møder, hvis jeg ikke selv måtte være med. Hvad snakker de mon om?

Skal være plads til at trække sig
Hver uge er der typisk 7-9 patienter, som deltager på tavlemødet. Det er cirka hver tredje indlagte, men det afhænger selvsagt af, hvilke patienter der er indlagt – og hvordan de har det, forklarer Charlotte Pia Knudsen:

- Der er stor forskel på patienterne. Nogle har overskud til at deltage – andre ikke. Det er en udfordring for os i personalet at involvere flere og mere. Jeg er sikker på, at alle vil have gavn af at være med, men der skal også være plads til, at man trækker sig og ikke har lyst.

- Vi forsøger altid at inddrage patienterne så meget som muligt i alle sammenhænge på afsnittet, supplerer Mette Bruun Ibsen og fortsætter:

- Men jeg er alligevel blevet overrasket over, at patienterne på tavlemøderne engagerer sig i mange forskellige aspekter af hverdagen. Fx omkring akkreditering, som vi har brugt en del af vores tavlemøder på. Der har patienterne også været aktive og kommet med forslag til akkrediteringsarbejdet. Alt i alt ser jeg patientinddragelse som en stor genvist for begge parter, også når det gælder tavlemøderne, slutter hun.​​​​

Redaktør