Tre stemmer i debatten

​En svær og omfattende debat om faglighed, dialog og sengepladser er stadig i fuld gang i Region Hovedstadens Psykiatri. Tre speciallæger giver deres syn på sagen. 

​​Tre speciallæger fra RHP giver deres syn på sagen. Fra ventre Gitte Ahle, Thomas Tellier og Louise Behrendt Rasmussen.

Sagen startede tilbage i januar 2015. Her modtog regionsrådet og direktionen i RHP en underskriftsindsamling fra en række speciallæger i psykiatrien. Det handlede om senge. Eller rettere de problemer, som manglende senge efter lægernes opfattelse giver.

Kort tid efter blev det første af to stormøder mellem direktionen og speciallægerne afholdt. Siden fulgte lokale dialogmøder på centrene og et afsluttende stormøde, hvor regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen også sad med ved bordet.

Gitte Ahle, overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup, er en af frontfigurerne i gruppen af speciallæger, som satte deres underskrift på protestpapiret. På det afsluttende møde var det således også hendes lod at fremlægge pointerne i lægernes budskaber til Sophie Hæstorp og resten af forsamlingen. Gitte Ahle viste en række slides med et kontant budskab: Patienterne lider under de manglende sengepladser.

- Når vi føler, at normen skrider, og vi ikke synes, at vi kan tage ansvar for det arbejde, vi gør, jamen så har vi pligt til at påpege det. Det var det, vi gjorde med underskriftsindsamlingen, siger Gitte Ahle om grunden til protesten.

Debatten blev mudret
Efter det første stormøde blev det aftalt, at der skulle arrangeres dialogmøder på centrene, hvor speciallægerne og den respektive kontaktdirektør kunne blive mere konkrete på, hvilke problemer de oplever, og forsøge at finde ud af, hvordan man i fællesskab får løst dem. En svær opgave, som ifølge Gitte Ahle ikke er blevet løst.

- Debatten er blevet kompliceret, ved at man har lagt det ud på centrene. Det er fint nok, at man får kastet boldene op i luften, men nu har vi jo åbnet op for en masse andre problemer, som jeg synes tager fokus væk fra sagens kerne, som er, at vi ikke lige nu føler, at vi kan behandle vores patienter forsvarligt. Det burde være båret direkte til politikerne allerede efter det første møde, siger Gitte Ahle.

Læs mere: Leder: I oprørte vande

Klinikchef på PC Ballerup Louise Behrend Rasmussen kan også genkende billedet af en mere omfattende diskussion, end der først var lagt op til.

- Debatten er blevet meget mudret. Den vigtige diskussion om kapacitet og kvalitet i behandlingen er jo i hvert fald delvist druknet i en bølge af frustrationer over alt muligt andet. Jeg kan godt frygte, at den måde vi har taget debatten på, har været med til at fastholde en gensidig mistillid. Sandheden er, at vi ikke er blevet færdige med at diskutere problemerne, for det kræver at vi finder hinanden og får en ordentlig dialog. Det sker ikke på sådan et stormøde.

Andre udfordringer end senge
De lokale dialogmøder på centrene viste tydeligt, at de udfordringer, som optager speciallægerne, er mange og forskelligartede. Frustration over for mange registreringer og retningslinjer, klager over usynlig ledelse i hverdagen og manglende forståelse for vilkårene er noget af det, som, ud over sengeproblematikken, har fyldt meget i debatten. En anden velkendt problemstilling, som også er dukket op i løbet af dialogmøderne, er debatten om ydelsesregistrering. Særligt i BUC-regi.

Thomas Tellier, afdelingslæge på det akutte modtageafsnit på BUC Glostrup, var en af de tilstedeværende på stormødet, og her havde han brug for at gribe mikrofonen for at adressere Sophie og direktionen direkte.

- Vi kan heller ikke forestille os at undvære flere senge i BUC, men vi har også andre udfordringer, som fylder i vores hverdag. Jeg havde brug for at fortælle Sophie, at ydelsesregistreringen, som det er nu, giver dårligere kvalitet i behandlingen i vores regi. Pårørendearbejde er altafgørende hos os, så vi har simpelthen brug for mere fleksibilitet, siger Thomas Tellier.

Mangler forståelse
De mange forskelligartede problemer, som er dukket op undervejs, er for de flestes vedkommende ikke nye problemstillinger. Derfor er der også blevet peget på, at dialogen, eller mangel på samme, mellem speciallægerne og direktionen i en vis udstrækning bærer skylden for, at protesterne fra speciallægerne har været så markante.

- Jeg synes, at vi skal være bedre til at tage imod rådgivning fra hinanden. Direktionen skal forstå os, som står med fødderne dybt forankret i klinikken, og vi skal have en større forståelse for arbejdsgangen og rammerne den anden vej. Jo bedre vores direktion forstår klinikken, og jo bedre vi forstår de politiske intentioner, jo bedre kan vi også rådgive og hjælpe hinanden, siger Thomas Tellier og peger på en oplevelse af, at direktionen mangler forståelse for det kliniske, hvilket er en af grundene til, at dialogen ikke har været god.

Læs mere: Debat om psykiatrien gælder alle​

Louise Behrend Rasmussen er enig i, at en mere synlig direktion, særligt lægelig vicedirektør Peter Treufeldt, ville være et godt skridt i arbejdet med at forbedre kommunikationen. Men alle må gribe i egen barm.

- Vi klinikchefer må altså også se på vores rolle. Jeg oplever, at jeg til enhver tid kan komme igennem til min vicedirektør hvis jeg virkelig har brug for det. Så vi må nok spørge os selv, om vi har været med til at etablere og fastholde en oplevelse af manglende gennemtrængelighed. Det ansvar må vi tage på os, siger Louise Behrend Rasmussen.

Hold fokus
Direktionen i RHP har efter dialogmøderne forpligtet sig til både at arbejde på at forbedre dialogen med speciallægerne og samtidig sætte turbo på arbejdet med at finde løsninger på de udfordringer, som er blevet vendt i løbet af processen. Blandt andet skal der nedsættes et overlægeråd og en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på behandling under indlæggelse. Og det er fint, siger Gitte Ahle, men det løser ikke problemerne.

- Der er ikke lagt op til, at man tager fat i sengeproblematikken. Vi har fået at vide, at det bliver der ikke noget af, og at vi har de pladser, vi har. Vi skal selvfølgelig finde ud af, hvordan vi bedst udnytter den kapacitet, som vi nu engang har, og det gør vi allerede. Det er klart, at hvis vi kan få kommunerne til at hjemtage flere patienter, hvis vi kan få det ambulante opgraderet yderligere, og hvis vi kan få flere speciallæger på afsnittene, så kunne vi behandle patienterne mere forsvarligt, end vi gør nu. Men indtil der er styr på det, så må vi have flere senge, siger Gitte Ahle, som dog samtidig understreger, at hun gerne deltager i de arbejdsgrupper og råd, som nu etableres. ​

Læs mere: Speciallægedialog: Interview med Peter Treufeldt

Louise Behrend Rasmussen hilser også de nye initiativer velkommen, men siger samtidig, at det er vigtigt at holde fokus på det oprindelige problem, som var baggrunden for underskriftsindsamlingen.

- Det synes jeg måske mangler lidt i de her initiativer. Der er en reel bekymring blandt speciallægerne for, om man kan fastholde den rigtige kvalitet i behandlingen, om vi kan sikre værdi for patienten, sikre fastholdelse af speciallæger og få det til at spille sammen med de rammer, som vi nu engang har. Den diskussion skal vi tilbage til, og have tillid til at der ikke politisk er planer om reduktion af sengepladser.

Men hvis der skal findes løsninger på problemerne, så må alle se indad, påpeger Louise Behrend Rasmussen.

- Vi skal turde sige til hinanden, at det her er for vigtigt til at trække alle mulige andre frustrationer ind i diskussionen. Vi risikerer at trække vores fag ned, ved at trække alle de her fronter op. Det er konstruktiv, åben dialog vi har brug for, slutter Louise Behrend Rasmussen.​

Redaktør