Affalds-DNA giver ny viden om skizofreni

Skandinaviske forskere har fundet en sammenhæng mellem RNA-gener i hjernen og skizofreni.

Den nye viden kan blive afgørende for forståelse af, hvordan sygdommen udvikler sig.

En vigtig byggeklods i arbejdet med at forstå skizofreni er fundet. Forskere fra Danmark, Norge og Sverige har identificeret en sammenhæng mellem de såkaldte mikro-RNA-gener i hjernen og skizofreni. Mere end 2200 mennesker er blevet undersøgt i et tæt samarbejde mellem psykiatriske biobanker og forskningscentre i de tre nordiske lande.

Det skandinaviske forskerhold har som de første undersøgt RNA-genernes betydning for udvikling af skizofreni. Hvor man tidligere mente, at en stor del af arvematerialet blot var affald – deraf betegnelsen ’affalds-DNA’ eller ’nonsens-DNA’ om RNA-generne – er det i løbet af de seneste år blevet klart, at materialet er særdeles aktivt.

”Studiet tyder på at to mikro-RNA gener er forbundet med skizofreni,” siger Thomas Werge, der leder projektet fra Institut for Biologisk Psykiatri ved Psykiatrisk Center Sct. Hans under Region Hovedstadens Psykiatri.

“De to mikro-RNA gener, som er forbundet med skizofreni, guidede os til et molekylært netværk i hjernen, og til vores overraskelse indeholdt dette netværk tre andre gener, som tidligere studier havde forbundet med skizofreni. Vores undersøgelse af mikro-RNA’er har med andre ord identificeret et molekylært kommunikations-system i hjernen, som vi ikke tidligere har kendt til. Det betyder, at vi kan få en bedre forståelse for, hvordan skizofrenien udvikler sig. Og samtidigt har opdagelserne givet os et glimt af, hvordan mange forskellige gen-varianter i et kompliceret samspil øger risikoen for skizofreni,” siger Thomas Werge.

Informationen i almindelige gener bliver oversat fra DNA til RNA til protein. Proteinerne fungerer enten som strukturelle komponenter eller som aktive enzymer i cellen. Informationen i RNA-gener oversættes derimod kun fra DNA til RNA, og det er dette RNA, som efterfølgende er aktivt i cellen.

Det har længe været kendt, at kun en mindre del af den menneskelige arvemasse – det humane genom – indeholder gener. Den resterende del af arvemassen blev tidligere betragtet som ubrugelige gen-ørkener, der er blevet efterladt i evolutionens kølvand. Men denne del af arvemassen indeholder reelt en mængde nyfundne RNA-gener, for eksempel mikro-RNA, som styrer funktionen af andre gener i cellen.

Mere end 400 forskellige mikro-RNA gener er identificeret, og mindst 100 af dem er aktive i den menneskelige hjerne. Det betyder, at selv mindre variationer i disse RNA-gener kan påvirke de komplekse processer, der kontrollerer hjernens udvikling og funktion.

Fundet af sammenhængen mellem mikro-RNA-gener i hjernen og skizofreni offentliggøres i det videnskabelige open-access tidsskrift PloS ONE onsdag den 12. september.

Redaktør