800.000 til forskning i depression og fysisk aktivitet

Stort beløb til forskning i depression og motion til Psykiatrisk Center Bispebjerg.
Læge Jesper Krogh og Psykiatrisk Center Bispebjerg har modtaget kr. 800.000 fra Nordea Danmark-fonden til forskning i sammenhængen mellem depression og motion.

Formålet med DEMO 2-studiet er at undersøge, om forskellige former for fysisk træning har en positiv virkning på depressionen. Deltagerne er alle mennesker med en depression, som ikke er i medicinsk behandling.

Tidligere forskning har antydet, at motion kan have en gavnlig effekt på depression hos ikke-medicinerede patienter, og med en større patientgruppe håber forskerne nu at kunne dokumentere, om effekten er reel, og om den i givet fald kan forklares biologisk.
Redaktør