Martin Lund ny direktør for region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri har fået ny direktør. Martin Lund tiltræder direktørstillingen, efter at have været vicedirektør siden dannelsen af Region Hovedstadens Psykiatri d. 1. januar 2007.

Martin Lund har tidligere været vicedirektør og konstitueret direktør for Psykiatri- og Socialforvaltningen i Københavns Amt. Derudover har han bl.a. været souschef i Sundhedsministeriet samt arbejdet i direktoratet for Sundhed og Sikkerhed i Europakommissionen.

Martin Lund har således mere end 10 års ledererfaring, heraf de sidste fem år på topchefniveau. Han har stor erfaring med at lede politisk styrede organisationer, og har udover de solide administrative og styringsmæssige kompetencer også stor indsigt i og interesse for psykiatrien.

Martin Lund er cand. scient. adm. fra Roskilde Universitetscenter og cand. phil. i historie fra Københavns Universitet. Han bor på Amager med sin hustru og deres to børn. I sin fritid er Martin sejlsportsmand samt en ivrig sportsdykker.

Konstitueret direktør Annette Gjerris fortsætter i sin oprindelige stilling som vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri.

Redaktør