Rehabilitering i psykiatrien - vejen frem

Rehabiliteringen af mennesker med en psykisk lidelse har i mange år levet en skjult tilværelse - for at sprede viden og styrke videndelingen afholdes national konference.

Den første nationale konference om psykiatrisk rehabilitering afholdes d. 19. og 20. november 2008 i samarbejde mellem Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Kommune og Bo – og rehabiliteringstilbuddet Skovvænget.


Hvad betyder rehabilitering

Rehabiliteringen af mennesker med en psykisk lidelse har i mange år levet en skjult tilværelse. Rent metodisk har området været præget af vanetænkning, og der eksisterer fortsat en høj grad af stigmatisering i det omgivende samfund.

Både i Danmark og i udlandet er der dog opnået en række gode resultater, lige såvel som flere projekter har bevist, at det kan betale sig at redefinere hele indsatsen. Men der er behov for yderligere forskning og for at styrke netværket mellem de forskellige involverede.

Første nationale rehabiliteringskonference i Danmark

I den anledning er det lykkedes arrangørerne at få nogle virkelige gode internationale foredragsholdere til at komme til Danmark, nemlig professor Kim T Mueser, ass. professor Susan McGurk, professor Patrick Corrigan, alle USA og professor Agneta Öjehagen, Malmø.
Desuden kommer der flere spændende danske oplægsholdere.


Konferencen har følgende temaer

  • Rehabiliterende indsatser
  • Danske projekter med fokus på beskæftigelse: oplæg kombineret med en postersession
  • Stigmatisering
  • Hvem ”ejer” psykiatrisk rehabilitering (paneldiskussion).

Videndeling og vidensspredning - konferencens formål

  • at sprede viden om psykiatrisk rehabilitering og
  • at skabe et dansk netværk på området.
Redaktør