Skizofreniens gåde løst

Som de første i verden har et europæisk videnskabeligt konsortium - heriblandt forskere fra Biobanken på Psykiatrisk Center Sct. Hans - fundet ændringer i den menneskelige arvemasse, der fører til skizofreni.
”Det er en stor dag. Der ligger års arbejde og undersøgelsen af hen ved 40.000 personer bag dette resultat. Skizofrenien har traditionelt været forbundet med en række myter og opfattelser af, at den forårsages af miljømæssige eller udefrakommende faktorer, men nu kan man fysisk sætte fingeren på nogle biologiske mutationer, som altså kan føre til skizofreni,” fortæller forskningschef på Psykiatrisk Center Sct. Hans, Thomas Werge.

Han har stået i spidsen for det team, der har leveret det danske bidrag til forskningen. Sammen forskere fra hele Europa har forskerteamet med base på Psykiatrisk Center Sct. Hans identificeret tre uafhængige mutationer i arvemassen hos mennesker med skizofreni. Mutationerne fjerner større stykker af kromosom 1 og 15, og resultaterne tyder således på, at der findes forskellige typer af skizofreni afhængigt af typen af mutation.

De nye resultater forklarer, hvordan skizofreni kan opstå spontant i familier, som ikke tidligere har været ramt af sygdommen, og hvordan sygdommen i andre tilfælde kan nedarves fra forældre til børn. De genetiske mutationer synes at opstå på det tidspunkt, hvor forældrenes kønsceller dannes, hvilket sker i forældrenes fostertilstand, altså i bedstemorens graviditet.


Mulighed for biologisk diagnosticering

”Resultaterne giver videnskaben et grundlag for at tænke anderledes og gå nye veje. Nu ved vi, hvad vi hele tiden har troet: sygdommen er en biologisk lidelse hos den enkelte patient, og ikke en reaktion på et sygt samfund, som det blev hævdet i antipsykiatriens dage i 1960’erne og 1970’erne. Dermed kan vi for første gang overveje biologiske diagnosticeringer så som prænatal screening (undersøgelser i fosterstadiet red.). Det er en helt ny tankegang inden for dette område af psykiatrien, og det kræver, at vi går utroligt varsomt frem og gør det på en forsvarlig måde,” siger Thomas Werge.

De nye opdagelser vil også få andre store videnskabelige og medicinske betydninger. Resultaterne åbner for udviklingen af troværdige sygdomsmodeller for nogle typer af skizofreni i dyr, og dermed mulighed for at udvikle medicin, der er rettet direkte mod sygdommens årsag.

”Nu skal vi gøre arbejdet færdigt. Der skal identificeres flere kromosomforandringer og arbejdes med diagnosticeringsmuligheder og udvikling af medicin. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i den senere tid har brugt meget tid på at søge meget store millionbeløb til den fortsatte forskning i dette,” afslutter Thomas Werge.

Studiet bliver offentliggjort i næste udgave af det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift NATURE.

Redaktør