For første gang udgives manualiseret psykoedukation

Spændende undervisningsmateriale for børn og unge om psykotiske tilstande.

Hermed udgives "Manualiseret psykoedukation: Undervisningsmateriale for børn og unge om psykotiske tilstande".

Det er første gang at Region Hovedstadens Psykiatri udarbejder manualiseret psykoedukation. Materialet kan bruges til psykoedukation af unge i alderen 13-17 år, og er et undervisningsprogram om psykotiske tilstande. Materialet suppleres med undervisernes egne erfaringer og tilpasses deltagernes behov.

Materialet udspringer af NIP audit. Som følge heraf har en arbejdsgruppe under Sundhedsfagligt Råd for Børne- og Ungdomspsykiatri, som organisatorisk tilhører Region H, udarbejdet manualiseret psykoedukation. Materialet er godkendt af Psykiatriens Kvalitetsråd.

Indhold

Materialet består af 126 PowerPoint sider og dækker følgende emner:
1. Sårbarhed, stress og psykose
2. Forskellige symptomer
3. Diagnose: Hvad er det – og hvad er det ikke!
4. Medicin: effekt og bivirkninger
5. Krop og Sundhed
6. Hvad kan du selv gøre ?
7. Forhold til familie og venner
8. Lovgivning


Du finder materialet i boksen til højre.
Redaktør