Henviste psykisk syge får nu udvidet ret til privat behandling

Den udvidede behandlingsret for voksne psykisk syge er en ret til at påbegynde behandling inden for to måneder.
Den 1. januar 2010 træder den udvidede behandlingsret for voksne psykisk syge i kraft.






Hvem gælder behandlingsretten for?

Den gælder for alle voksne psykiatriske patienter, der er fyldt 19 år og som har behov for hospitalsbehandling. Nogle patienter skal behandles i primærsektoren, det vil sige hos den praktiserende læge eller hos en praktiserende speciallæge, alternativt hos en psykolog, og de er ikke omfattede af retten.


Patienten skal være henvist fra egen læge / speciallæge

For voksne psykisk syge betyder det, at patienter, der på baggrund af en henvisning fra en praktiserende læge eller en speciallæge vurderes at have behov for hospitalsbehandling, har ret til behandling på et privat behandlingssted.

Det gælder dog kun, hvis ikke et offentligt psykiatrisk center kan tilbyde behandling inden for to måneder fra den dag, patienten er blevet henvist til behandling.

Det koster ikke noget at blive behandlet privat

Det er gratis at blive behandlet efter den udvidede behandlingsret, hvis henvisningen kommer fra et offentligt psykiatrisk center.

Redaktør