Pressemeddelelse

Videnskabeligt gigant-studie finder genetiske årsager til skizofreni.

Pressemeddelelse:


I det største studie af skizofreni nogensinde har danske og europæiske forskere fundet mutationer i den menneskelige arvemasse, der øger risikoen for at udvikle skizofreni. Studiet, der undersøgte mere end 50.000 patienter og kontrolpersoner fra fjorten lande i Europa, påviser sammenhængen mellem medfødte mutationer i tre forskellige områder af arvemassen. Studiet bliver offentliggjort online i det nyeste nummer af det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature (www.nature.com).

Det ene af områderne i arvemassen er knyttet til menneskets immunforsvar. Forskere har længe været på sporet af en kobling mellem skizofreni og immunsystemt, fordi der er en uforholdsmæssig stor del af patienter med skizofreni, der er født om vinteren og i foråret, hvor influenzainfektioner er hyppige. Der er nu fundet fem mutationer, som alle ligger tæt ved hinanden i et kromosomområde, der dels er vigtigt for menneskets vævtype, dels regulerer vores immunsystems respons på infektioner.

En anden mutation findes på et kromosom tæt ved det gen, der regulerer hukommelsen og intelligensen. Netop de to menneskelige evner er ofte forstyrret hos patienter med skizofreni.

Den sidste mutation findes i et gen, der er involveret i hjernens udvikling.

Mutationerne medfører en mindre stigning i sygdomsrisiko hos det enkelte menneske, men da de findes hos en stor del af befolkningen forklarer de en meget stor del af det samlede antal sygdomstilfælde med skizofreni.

Genetiske studier og opdagelser baner nemlig vejen for, at vi kan gå bag om komplekse sygdomme som skizofreni, få et indblik i sygdommenes biologi og dermed udvikle lægemidler, der er rettet mod årsager og ikke kun symptomer.

Dette studie er forskergruppens andet skizofrenistudie, der publiceres i Nature i løbet af et år. I 2008 kunne gruppen offentligøre en undersøgelse, der viste, at store kromosomændringer også kan føre til skizofreni. Det er dermed klart, at skizofreni ikke er en enkelt eller mindre samling af lidelser, men derimod en stor og forskelligartet gruppe af tilstande, der kan opstå af helt forskellige årsager, og som kan komme til udtryk på mangfoldige måder.

En af årsagerne til, at dette studie har været så succesfuldt, er dets kollosale størrelse, der er opnået ved at samle resourcer fra tre kontinenter. Artiklen i Nature akkompanieres af to lignende amerikansk ledede undersøgelser, International Schizophrenia Consortium (ISC) og Molecular Genetics of Schizophrenia (MGS) studierne, hvilket giver studiets resultater en hidtil uset styrke og troværdighed.

De danske og europæiske forskere

MHC Sct. Hans & University of Copenhagen, deCODE genetics, National-University Hospital in Reykjavik, University of Aberdeen, Ravenscraig Hospital in Greenock, Institute of Psychiatry at King’s College London, National Public Health Institute in Helsinki, Ludwig Maximilians University , GlaxoSmithKline’s Genetic Research Center in Munich, University of Oslo, University of Heidelberg, University of Bonn, University Medical Center of Utrecht, Nijmegen Medical Center, University of Verona, Duke University Center for Population Genomics and Pharmacogenetics , University of Sichuan , Aarhus University, Semmelweis University Budapest , Mental Health Research Center of the Russian Academy of Sciences , Universities of Valencia and Santiago de Compostela, Hospital General Universitario Gregorio Marañón Madrid, Spain; , Department of Genetics,UCLA , Karolinska Institutet Stockholm and Universities of Amsterdam,Utrecht and Maastricht.

Redaktør