Systematisk indsats skal nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg

I 2008 begik 16 patienter i Region Hovedstadens Psykiatri selvmord. Andre 66 patienter forsøgte at begå selvmord. En ny vejledning skal være med til at nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg blandt patienterne.

Når personalet på de psykiatriske centre fremover skal vurdere, om en patient kan finde på at begå selvmord, vil det ske systematisk, veldokumenteret og med specifikke handleplaner for patienter i risikozonen. Den nye vejledning, som er udarbejdet på baggrund af evidensbaseret viden, stiller væsentligt skarpere krav og forventninger til klinikerne.

Brugervenligt screeningsredskab

De eksisterende screeningsredskaber er meget omfattende. Arbejdsgruppen bag vejledningen har derfor valgt at udarbejde et nyt screeningsredskab med hovedfokus på brugervenlighed og overskuelighed.

Professor Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center Bispebjerg har siddet med i arbejdsgruppen. Hun forklarer:

”Det vigtigste i den nye vejledning er, at vi har listet otte relativt enkle spørgsmål op. Det er kernen i klinikerens vurdering af, hvor selvmordstruet patienten er – og et meget vigtigt instrument. Både som praktisk redskab i klinikken og som efterfølgende dokumentation.”

Dokumentet er udformet, så man som kliniker hurtigt kan klikke sig frem til den del af vejledningen, som er relevant for den enkelte patient – akutte patienter, indlagte patienter, patienter der skal overflyttes eller på orlov fra indlæggelsen og ambulante patienter.

De otte screeningsspørgsmål

  1. Har patienten tidligere foretaget selvmordsforsøg?
  2. Har patienten aktuelle selvmordstanker?
  3. Har patienten aktuelle selvmordsplaner?
  4. Er patienten præget af impulsivitet?
  5. Kan patienten overbevisende tage
    afstand fra selvmordshandlinger?
  6. Fremstår patienten forpint og i
    væsentlig grad præget af håbløshed,
    sortsyn og ude af stand til at angive
    årsager til fortsat at leve?
  7. Er der for nylig sket væsentlige
    ændringer i patientens
    livsomstændigheder eller psykiske
    tilstand?
  8. Har pårørende udtrykt bekymring for,
    at patienten vil skade sig selv?

Vurderingen kan understøttes af uddybende spørgsmål.


Klar dokumentation og handleplan

I dag fremgår det af patientjournalen blot, om patienternes selvmordsrisiko er blevet vurderet – ikke hvordan vurderingen er foregået. Fremover skal afdækningen af screeningsspørgsmålene fremgå af journalen, som også skal indeholde en konklusion – altså en risikovurdering – samt en handleplan.

Afhængigt af risikovurderingen skal patienten have ordineret et observationsniveau, miljøet på sengeafsnittet skal sikres, medicin gives så vidt muligt som mikstur, og de pårørende inddrages i handleplanen.

Krisekort – hjælp til afledning

For at sikre patienter, der ikke er eller skal indlægges, kan handleplanen indeholde et krisekort. Krisekortet er en konkret plan for, hvordan patienten kan aflede sine tanker fra selvmord.

”Her er kodeordet, at vi skal lave et realistisk scenarium for patienten: I fællesskab udarbejder behandler og patient en liste over afledende eller beroligende aktiviteter - og det kan være hvad som helst: At lytte til en bestemt slags musik, at tage et langt bad, løbe en tur eller noget helt fjerde, som patienten selv anfører som enten beroligende eller noget, der kan aflede hans tanker. Desuden indeholder kriseplanen telefonnumre på pårørende, der kan hjælpe, hvis selvmordstankerne kommer igen – og telefonnumre på professionelle kontakter, der kan træde til,” forklarer Merete Nordentoft.

En samlet indsats mod selvmord

Den nye vejledning, som er godkendt af Psykiatriens Kvalitetsråd, vil også dække somatikken, og bliver udsendt snarest.

Vejledningen suppleres løbende af en række andre tiltag:

  • Flashcards, som personalet kan have i lommen og bruge, når risikovurderingen skal foretages hurtigt
  • Temadag d. 20. oktober 2009 om selvmordsrisiko og –forebyggelse for psykiatrien i Danmark
  • Undervisning og gå-hjem-arrangementer i risikovurdering og forebyggelse
  • Vejledning om, hvordan man sikrer miljøet på sengeafsnit, så det svarer til den.


Artiklen er oprindeligt skrevet til PsykiatriNyt af Anita Santarelli.
Redaktør