Anne Mertz ny centerchef på PC Nordsjælland

Tiltrædelse pr. 1. november 2010

Den 1. november 2010 tiltræder Anne Mertz stillingen som centerchef på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

"Vi er i direktionen meget glade for, at Anne tiltræder stillingen som centerchef på PC Nordsjælland. Hun kommer med stor erfaring og stærke kompetencer," siger direktør Martin Lund.

Anne Mertz kommer fra en stilling som centerchef på PC Gentofte og har tidligere bl.a. været vicedirektør i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen og afdelingschef i Dansk Røde Kors. Anne Mertz er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har mange års ledererfaring indenfor sundhedsvæsnet.

"Jeg glæder mig meget til de udfordringer, der venter på PC Nordsjælland. Psykiatrien undergår en stor udvikling i disse år, og jeg ser frem til, sammen med dygtige ledere og medarbejdere, at løse de store og spændende opgaver, udviklingen fører med sig, " siger Anne Mertz.

Direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri bringer i forbindelse med besættelse af centerchefstillingen en stor tak til klinkchef Nils Lauge for sin engagerede og kvalificerede indsats som konstitueret centerchef på PC Nordsjælland.

Redaktør