Retspsykiatrisk Center Glostrup nomineret til Årets Praktikplads

Stærkt og trygt læringsmiljø for social- og sundhedsassistentelever på afsnit 81.

Hvert år afholder FOA en konkurrence blandt social- og sundhedsassistentelevernes praktikpladser i hovedstadsregionen.

Dommerpanelet har blandt 30 indstillinger fra årets elever udvalgt tre praktiksteder til at deltage i konkurrencen.

Stærkt læringsmiljø

Afsnit 81 på Retspsykiatrisk Center Glostrup er nomineret, fordi afsnittet og praktikvejlederen har gjort en ekstraordinær indsats for eleven.
 
Eleven har modtaget et godt introduktionsforløb, og er blevet modtaget som en ligeværdig kollega – men uden forventninger om at udgøre en erfaren arbejdskraft. Eleven er blevet inddraget i det tværfaglige arbejde og patienternes vej rundt i centret, og har haft et trygt og stærkt læringsmiljø.

Vinderen af årets konkurrence udpeges d. 11. marts i FOAs lokaler på Frederiksberg.

Redaktør