17,2 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd

Nyt forskningsprojekt skal afdække, hvilken medicin og hvilken dosis der bedst hjælper den enkelte patient.

Der er meget stor forskel på, hvordan mange af de mest anvendte lægemidler virker på den enkelte patient. Et lægemiddel kan gavne én patient, en anden patient har ingen effekt af midlet, mens en tredje patient udvikler bivirkner ved behandlingen, hvilket kan forlænge sygdomsforløbet, forværre sygdommen og føre til store ekstraudgiver for sundhedsvæsenet.​​

Denne problematik har blandt andet stor relevans for de lægemidler, der anvendes til behandling af ADHD og forhøjet blodtryk. Det nye danske projekt, INDICES, som ledes af seniorforsker Henrik Berg Rasmussen, Region Hovedstadens Psykiatri, har til formål at mindske antallet af patienter, der ikke oplever effekt eller som får bivirkninger af deres medicin.

Tværfaglig forskning

Det Strategiske Forskningsråd - Individ, Sygdom og Samfund har netop bevilget 17,2 mio. kr. til projektet, der som et af de første fokuserer både på arvelige faktorer og udefrakommende faktorer, der kan føre til, at et lægemiddel ikke virker efter hensigten.​​

Projektet er startet i og ledes fra Region Hovedstadens Psykiatri, men er et tværfagligt samarbejde mellem en række forskningsenheder inden for psykiatri, kardiologi, genetik, farmakologi, biokemi og bioinformatik.

Bedre behandling af ADHD

Projektets primære formål er at forbedre behandlingen af bl.a. ADHD, hvor lægemidlet Ritalin i dag kun er effektivt hos mindre end 80% af patienterne.​

Nu undersøges, hvordan en gruppe forsøgspersoner omsætter Ritalin. Enzymaktiviteten i leveren er vigtig for omsætningen af stoffet, og dermed for behandlingsresultatet hos den enkelte patient. Omsætter man stoffet for hurtigt, vil man ikke få tilstrækkeligt aktivt stof i kroppen. Omsætter man stoffet for langsomt, risikerer man at ophobe stof i kroppen og få bivirkninger af det.​

Ved at sammenholde enzymaktiviteten hos forsøgspersonerne med de pågældendes genetiske profiler, vil forskerne kunne konstruere en række kategorier for personer med hurtig, almindelig eller langsom enzymaktivitet i leveren. Disse kategorier kan bruges til at sikre sig, at patienterne får den rigtige dosis af medicin.​

Livsstil har betydning

Det er især generne, der har betydning for, hvor hurtigt nedbrydningen foregår, men rygning, motion og kost kan også spille ind. Projektet vil derfor også forsøge at kortlægge samspillet mellem disse faktorer, og på den måde skabe de mest præcise kategorier til medicinering.

Projektet forventes desuden at give viden, der på sigt vil kunne forbedre behandlingen af adskillige andre lidelser, herunder forhøjet blodtryk, visse kræftformer og behandling af influenza med Tamiflu®.
 

Projektets deltagere

Henrik Berg Rasmussen, seniorforsker, Region Hovedstadens Psykiatri
Kristian Linnet, afdelingsleder, Retskemisk Afdeling, Københavns Universitet
Kim Dalhoff, overlæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Gesche Jürgens, afdelingslæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Hreinn Stefansson, leder af CNS-afdelingen, deCode genetics, Reykjavík, Island
Thomas Hankemeier, leder af Netherlands Metabolomics Centre, Holland
Søren Brunak, professor, Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet
Olivier Taboureau, lektor, Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet
Tine Houmann, overlæge i børne- og ungdomspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri
Anne Mette Skovaard, overlæge og forskningsleder i børne- og ungdomspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri
Peter Riis Hansen, overlæge, Kardiologisk Afdeling, Gentofte Hospital
​​​​
Redaktør