Stor undersøgelse afdækker langtidsrisiko for selvmord

Professor Merete Nordentoft, Region Hovedstadens Psykiatri, har gennemført den hidtil største undersøgelse af langtidsrisikoen for at begå selvmord blandt mennesker med psykisk sygdom. Mere end 176.000 danskere er blevet fulgt op til 36 år efter deres første kontakt med psykiatrien.
Alle psykiske sygdomme øger et menneskes risiko for at begå selvmord. Men der har hidtil været uvished om, hvor meget højere langtidsrisikoen var for psykiatriske patienter i forhold til resten af befolkningen, samt om, hvilken psykisk sygdom, der forhøjede risikoen mest.

36 år gennem registre

Nu har forskere undersøgt den samlede risiko for at begå selvmord op til 36 år efter første gang man bliver indlagt eller behandlet ambulant i psykiatrien. I alt 176.347 danskere født i perioden 1955-1991 er blevet fulgt gennem Det Psykiatriske Centralregister og Dødsårsagsregistret, fra deres første indlæggelse eller ambulante besøg i psykiatrien, og op til 36 år frem.

Skizofreni, bipolar lidelse og depression er farligst

- Vores undersøgelser betyder, at vi nu kan give et kvalificeret bud på langtidsrisikoen for at begå selvmord, når man har en psykisk sygdom. Ved lidelserne skizofreni, bipolar sygdom og depression har mænd seks procents risiko og kvinder 4 procents risiko for at begå selvmord. Tallene for mænd og kvinder i resten af den danske befolkning er tilsvarende 0,7 og 0,3 %. Risikoen er altså væsentlig forøget ved disse lidelser – selvom forskere hidtil har antaget, at den var endnu højere, fortæller professor Merete Nordentoft.

Misbrug og selvmordsforsøg

Undersøgelsen viser også, at psykiatriske patienter, der på et tidspunkt i løbet af deres sygdomsforløb forsøger at begå selvmord, har en dobbelt så stor risiko for faktisk at begå selvmord på et senere tidspunkt. Også alkohol- eller stofmisbrug øger langtidsrisikoen for at begå selvmord betragteligt.
​​​​
Redaktør