100 års psykiatrisk genetik

Professor Thomas Werge holder tiltrædelsesforelæsning på Psykiatrisk Center Sct. Hans den 5. oktober 2012 kl. 14.00. Alle er velkomne.

Thomas Werge er uddannet biokemiker med speciale i molekylær biologi og har i mange år forsket i genetik. Han har oprettet Dansk Psykiatrisk Biobank, der ligger på Institut for Biologisk Psykiatri ved Psykiatrisk Center Sct. Hans. Biobanken er en enestående forskningsplatform, der indeholder blod- og DNA-prøver samt oplysninger om sygdomsforløb og behandlingsrespons. Formålet med Biobanken, er at indkredse de arvelige konstellationer, som medvirker til at nogle mennesker udvikler psykisk sygdom. Forskerne sammenstiller de helbredsoplysninger, der er karakteristiske for udvalgte grupper af sindslidende patienter, med de mange genetiske variationer, som man i dag er i stand til at analysere.

Det gør man helt praktisk ved genetiske undersøgelser af spyt og blod fra mennesker med psykisk sygdom og gennem registerundersøgelser (de danske registre gør det muligt at følge individer og se på deres sundhed, samt arvelige og miljømæssige påvirkninger gennem et liv).

Tre mutationer i arvemassen kan føre til skizofreni
Formodningen om, at psykisk sygdom er arveligt betinget, har eksisteret i godt hundrede år. Genetikkens betydning blev bekræftet, da danske studier op gennem 1970erne og 1980erne entydigt påviste at bortadopterede børn, der senere i livet udviklede psykisk sygdom, meget hyppigt havde forældre og andre slægtninge med psykiske sygdom. Det burde have gjort endeligt op med forestillingen om, at det var ’den onde mors skyld’, at barnet fik psykisk sygdom, siger Thomas Werge. ​

Men myten levede videre. Og mens det op gennem 1980’erne og 1990’erne lykkedes genforskere at finde forandringer i arvemassen, som medfører en række andre arvelige sygdomme, lykkedes det ikke at finde de forandringer, som ligger bag udvikling af skizofreni og andre psykiske sygdomme.

I 2008 opdagede Thomas Werge i samarbejde med en lang række danske og europæiske forskere tre bestemte forandringer i arvemassen, som kan føre til skizofreni. Teknisk var det blevet muligt at undersøge hele vores arvemasse, og dermed komme tættere på at løse den genetiske gåde om så komplekse sygdomme som skizofreni. Resultaterne tyder på, at der findes forskellige typer af skizofreni, som opstår på grund af forskellige mutationer. De genetiske mutationer, der blev fundet i dette første studie, opstår på det tidspunkt, hvor forældrenes kønsceller dannes. Det vil for moderens vedkommende sige i fostertilstanden.

De nye opdagelser giver håb for, at det i fremtiden dels bliver muligt at stille en biologisk baseret diagnose, dels bliver muligt at udvikle nye former for behandling og lægemidler, der er specifikt rettet mod sygdommens årsager. Det vil i givet fald åbne for muligheden for at lave forebyggende behandling til de personer, der har en høj risiko for at få sygdommen.

Gener og miljøpåvirkning spiller sammen
Men før genforskningens banebrydende resultater kan omsættes i bedre diagnosticering og behandling, ligger endnu et stort forskningsarbejde forude. For ligesom med andre genetisk komplekse sygdomme som sukkersyge og forhøjet blodtryk, så er det ikke alle mennesker, der er arveligt disponerede, der udvikler sygdommen​

”Nu ved vi, at nogle konkrete mutationer medfører en meget høj risiko for skizofreni. Men miljøfaktorer påvirker også risikoen for at udvikle skizofreni. Hvordan ved vi ikke endnu ikke. Man kan sagtens forestille sig, at bestemte miljøpåvirkninger øger sygdomsrisikoen specifikt hos personer, der har de genetiske ændringer, vi har konstateret. Derfor er det vigtigt, at vi forskere går sammen på tværs af vores specialiserede områder – psykiatri, genetik, medicin, og så videre, siger Thomas Werge. 

Netop derfor er Thomas Werge sammen med en lang række andre topforskere gået ind i et unikt forskningsprojekt, iPSYCH. Projektet ser på fem sindslidelser: Skizofreni, manio-depressivitet, depression, autisme og ADHD, der alle har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger verden over. Det nye er, at forskerne gransker sygdommene fra vinkler, der spænder fra gener og celler til befolkningsundersøgelser og fra fostertilværelse til voksen patient. Og at de kobler deres viden på kryds og tværs.

Mål: bedre medicin og bedre forebyggelse
For Thomas Werge ligger fremtiden netop i store, tværdisciplinære forskningskonsortier:

- Vi bliver nødt til at gå sammen med vores viden, hvis vi skal se kvantespring inden for psykiatrisk forskning. Det er dér, vi rykker. Det er i mødet mellem klinikere og forskere med forskellig baggrund, at vi får samlet de brikker, der reelt udgør puslespillet, som psykisk sygdom er. Men jeg er glad for, at forskningen igen i så høj grad har de biologiske mekanismer som omdrejningspunkt. For komplekse psykiske sygdomme udspringer af kroppen, og det er dér, vi skal finde kerneårsagen til sygdommene. Indtil vi gør det, behandler vi symptomer, uden at vide, hvorfor vi rammer plet nogle gange, og andre gange ikke kan se effekt af behandlingen.

Det er Thomas Werges håb, at genforskningen kan lære os at forstå den molekylære baggrund for psykisk sygdom. Det vil på sigt betyde, at man kan udvikle medicin, der målrettet – og dermed mere effektivt – behandler roden til psykisk sygdom. Samtidig vil vi i fremtiden opleve, hvordan genetisk rådgivning, som i dag anvendes meget i medicinske specialer, vil vinde langt større indpas i psykiatrien end tilfældet er i dag. Eksempelvis vil genetisk undersøgelse af børn eller unge, der udvikler en svær psykisk lidelse, kunne give forældre svar på de typiske spørgsmål: ”Hvorfor mit barn?” og ”Tør vi få flere børn?”.

På sigt forventer Thomas Werge, at genetiske undersøgelser også vil hjælpe psykiatere med tidligt at vælge den optimale behandling.

Redaktør