Endeligt tilsagn på 579 mio. kr til Ny Psykiatri Sct. Hans

​Region Hovedstadens Psykiatris planer om etablering af 25.000 m² nybyggeri ved Psykiatrisk Center Sct. Hans er nu en realitet efter Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har tilsluttet sig Ekspertpanelets indstilling om en statslig medfinansiering af projektet.

​Med en bevilling på i alt 579 mio. kr. (2012) er Danmarks største retspsykiatriske afdeling ikke længere blot en vision men et håndgribeligt projekt, der vil skabe helt nye standarder for retpsykiatrien i Danmark.

Det kommende byggeprojekt på Sct. Hans indebærer udbygning af retspsykiatrien i Region Hovedstaden og etablering af en ny lukket afdeling med 126 sengepladser.  Herefter vil centeret i alt have 180 sengepladser til retspsykiatriske patienter.

Der er tale om et forandringsprojekt, hvor nye muligheder for arbejdstilrettelæggelse, kapacitetsudnyttelse og patientforløb indtænkes i nuværende rutiner og rammer. 

"Visionen med projektet er at optimere behandlingstilbuddene til de retspsykiatriske patienter og skabe et modelcenter for retspsykiatri på internationalt niveau", fortæller direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, Martin Lund.

Byggefeltet

En projektkonkurrence er allerede i gang og seks prækvalificerede totalrådgiver teams er i øjeblikket i gang med at udforme deres bud på det kommende projekt. Der offentliggøres en vinder af projektet i sommeren 2013.

Læs mere om projektkonkurrencen 

Yderligere information
Gert Bonde Harup
Byggeprojektleder, arkitekt
Mail: gert.bonde.harup@regionh.dk
Tlf. 45 11 21 29 

Redaktør