Indvielse af 2500 m² ny Psykiatrisk akutmodtagelse

​I starten af maj åbner en ny moderne Psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Ballerup.

​​

En moderne Psykiatrisk akutmodtagelse
De 2500 m² nybyggeri  danner rammen om en af landets mest moderne psykiatriske akutmodtagelser.

En stærk faglig akutmodtagelse med 11 observationspladser og 10 integrerede sengepladser i indbydende og tidssvarende rammer vil i fremtiden være et centralt knudepunkt for behandlingen på Psykiatrisk Center Ballerup. 

De integrerede senge og den faglige organisering i akutmodtagelsen vil styrke bestræbelserne på at give alle patienter, der henvender sig den bedst mulige behandling gennem et intensivt og målrettet behandlingsforløb.


Patienten i centrum

Der er tale om et nybyggeri med patienten i centrum.​​

Arkitekter har sammen med Region Hovedstadens Psykiatri lagt vægt på akutmodtagelsens imødekommenhed og venlighed som centrale elementer i byggeriet. 

Alle patienter har eget værelse med bad og toilet.​​

Patientsikkerhed har været et centralt emne ift. til  indretning af bl.a. badeværelset, hvor den nyeste viden om selvmordsforebyggelse er inddraget. ​​

Velkomstområdet har en åben henvendelsesskranke og farverig glaskunst, og det er lavet en afskærmet, individuel indgang for patienter, der ankommer med ambulance eller politi.​


Patienter og pårørende har bidraget med input og 
erfaringer fra oplevelser i psykiatrisk akutmodtagelse, og medarbejderne har arbejdet med, hvordan patienterne får den bedst mulige service og opmærksomhed fra første kontakt. 

I det hele taget har service og imødekommenhed været nøgleord i forberedelserne til den nye Psykiatriske akutmodtagelse for alle involverede. Og det er det fortsat, nu hvor personalet glæder sig til at tage akutmodtagelsen i brug i starten af maj 2012.​

Redaktør