Ny hjemmeside om skizofreni

Psykiatrifondens nye hjemmeside www.skizofre9til5.dk henvender sig til alle, der møder skizofreni på jobbet. Blandt andet er der gode råd og konkrete tilbagemeldinger fra patienter til personalet i psykiatrien. 
Den 1. oktober lancerede Psykiatrifonden den nye hjemmeside

www.skizofre9til5.dk

med undertitlen: "Til dig, der møder skizofreni på jobbet". Siden er blevet til i tæt dialog med et panel af læger, sygeplejersker og mennesker med skizofreni.

Et af sidens hovedbudskaber er, at ansatte i psykiatrien bør tale meget mere med skizofreni-patienter om muligheden for at blive rask eller få det væsentligt bedre. På hjemmesiden fortæller tidligere patienter, hvordan netop håbet om at komme sig har hjulpet dem i deres recovery-proces.

Direkte patientfeedback

"Med hjemmesiden vil vi både udfordre ansatte i psykiatrien og tilbyde viden og helt konkrete råd. Der er blandt andet en sektion, hvor tidligere patienter fortæller om deres bedste og værste oplevelser i mødet med psykiatrien. Og det er tydeligt, at ganske små ændringer i forholdet mellem ansatte og patienter vil gøre en stor forskel for de mennesker, som er ramt af en af de mest frygtede psykiske sygdomme", siger Vibe Klarup Voetmann, der er direktør i PsykiatriFonden.

Nyhedsbrev

Alle interesserede kan tilmelde sig et gratis nyhedsbrev og løbende modtage nyt fra hjemmesiden, som er en del af Landsindsatsen om Skizofreni.
Redaktør