Projekt om børn som pårørende i Psykiatrien

Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri gennemfører sammen et stort projekt, for at blive bedre til at hjælpe børn, der er pårørende til psykisk syge.
Samarbejdet mellem Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri skal hjælpe børn, der er pårørende til psykiatriske patienter.

Projektet er netop skudt igang. Der er ansat en projektleder og projektets styregruppe holder sit første møde efter påske. Projektet løber frem til udgangen af 2014.

Kortlægning og nye indsatser

Formålet med projektet er at kortlægge, hvilke indsatser der findes for børn som pårørende for psykiatriske patienter i Region Skåne og Region Hovedstaden. På baggrund af kortlægningen vil der blive udviklet metoder og gennemført udannelse i et samarbejde mellem de to regioner.

Et af projektets vigtigste formål er at styrke samarbejdet over grænserne, udveksle erfaringer, vidensdele og lære af hinanden indenfor området. Projektet skal bidrage til best practice og evidensbaseret viden indenfor området og øge muligheden for at de ansatte kan arbejde på begge sider af Øresund og styrke interessen for at arbejde for psykiatrien.

Finansiering

Projektet er støttet økonomisk af EU og Interreg IV A programmet i Øresundsregionen.

Projektet har et budget på i alt 1.424.000 €, hvor 712.000 € er bevilliget fra EU og Interreg IV A og en medfinansiering på 712.000 € fra Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatri Skåne.

Redaktør