Recovery - et liv efter psykisk sygdom

Patricia Deegan var 17 år, da hun fik diagnosen skizofreni. I dag har hun en ph.d. i klinisk psykologi og er associeret professor ved det anerkendte Dartmouth Universitet. Og så er hun en af USA’s frontfigurer i bestræbelserne på at skabe de rette forudsætninger  for, at patienter i psykiatrien har indflydelse på behandlingen. Læs det fulde interview med Patricia Deegan.
Recovery er ikke bare en objektiv viden. I en af sine første artikler beskrev Patricia Deegan recovery som en rejser.Hun beskrev, hvordan en recovery-proces ikke nødvendigvis fører til helbredelse i klinisk forstand, men til en ny tilgang til sygdommen og et ændret syn på ens egen rolle i processen.

En individuel rejse

Recovery er først og fremmest en helt individuel proces. Derfor forløber den meget forskelligt og i forskelligt tempo for forskellige mennesker. Nogle kommer sig helt. Andre generobrer deres liv og identitet, hvilket er mindst lige så afgørende.

Patrica Deegans speciale i dag er forskning og innovation inden for recovery. Blandt andet er hun med til at udvikle nye redskaber, som understøtter empowerment hos mennesker med psykiske lidelser. Senest har hun høstet stor anerkendelse for CommonGround, et webbaseret program, der giver patienten en afgørende rolle i beslutninger omkring behandlingens forløb – som skal tilrettelægges i samarbejde mellem patient og psykiater (Shared Decision Making). Programmet implementeres for tiden i mange psykiatriske klinikker i USA.​​​​

Patricia Deegan om recovery

Læs det fulde interview med Patricia Deegan i det seneste nummer af PsykiatriNyt.

Redaktør