Sindets dag 2012: Et liv med skizofreni – et liv i udvikling

Sindets dag afholdes tirsdag d. 9. oktober 2012 kl. 17-20 i Rigshospitalets auditorium 2, Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. Ø.


Et liv med skizofreni er et liv i udvikling. Livet er i bevægelse og indeholder forskellige stadier, afhængigt af hvor vi er i livet. Et liv med skizofreni indeholder også glæde og håb.

Det ønsker Psykiatriforeningernes Fællesråd og Region Hovedstaden Psykiatri i år at sætte fokus på og afholder i fællesskab et arrangement tirsdag d. 9. oktober 2012.

I den første del af programmet kan du få indblik i:



  • Nyeste forskning om symptomernes opståen og medicinens påvirkning af hjernen
  • Metoder til at mestre sygdommen, med hjælp fra den ambulante behandling
  • Egne erfaringer med skizofreni og måder at håndtere symptomer ved hjælp af forskellige muligheder og tilbud


I pausen vil der være mulighed for at møde de forskellige foreninger og der bliver budt på en sandwich



I anden del kan du høre mere om:



  • Barndommen med en forælder med skizofreni
  • Personlige erfaringer med behandling i OPUS
  • Vejen til arbejdsmarkedet ved hjælp af IPS


Tid og sted

Tirsdag d. 9. oktober 2012 kl. 17-20 i Rigshospitalets auditorium 2, Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. Ø.

Alle er velkomne – tilmelding ikke nødvendig.

Redaktør