Ny App guider dig til nærmeste akutmodtagelse og akuthjælp

Danske Regioner står bag ny landsdækkende mobil-app, der hjælper med hurtigt at få overblik over mulighederne for akuthjælp.

Landsdækkende akuthjælp
Den nye akuthjælp-app giver blandt andet mulighed for at finde den nærmeste akutmodtagelse, finde det nærmeste apotek, eller nummeret på lægevagten, uanset hvor i landet man befinder sig.

App'en indeholder adresser, åbningstider, kort, og vilkår for henvendelse for de enkelte akutmodtagelser og- klinikker, lægevagt, apoteker, mv. Man har også mulighed for at tilføje egne informationer i form af kontaktperson, læge, allergier mm.

- Akuthjælps-app'en samler alle de informationer, som man har brug for i en presset situation og hjælper dig direkte og hurtigt med oplysninger. Det er rigtig god borgerservice, siger Kirsten Lee (R) formand for Region Hovedstadens Kvalitetsudvalg.

Hvis du har brug for akut psykiatrisk hjælp

Er du eller en af dine pårørende i en situation, som I føler, kræver øjeblikkelig psykiatrisk hjælp, kan den psykiatriske akutmodtagelse hjælpe. En sådan situation kan f.eks. være:

  • Selvmordstanker
  • Erkendelse af ikke at kunne håndtere sit liv
  • Voldsom angst
  • Abstinenser
  • Svær depression

I den nye app finder du navn, adresse, åbningstid, telefonnummer, kort, og en kort information om muligheder for behandling på den psykiatriske akutmodtagelse.

Det er ikke nødvendigt at bestille tid.

Se mere i Danske Regioners reklamefilm

Hvis du vil vide mere om Danske Regioners akuthjælps app, kan du klikke dig videre til en reklamefilm HER


Redaktør