Ny kampagne om KRAM i psykiatrien

Ny kampagne sætter fokus på sund livsstil blandt mennesker med psykisk sygdom. Film, pjecer, plakat og håndbog giver gode råd om kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) og inspirerer til nye, sundere vaner.
KRAM

​Der er et stort behov for at øge indsatsen for en sundere livsstil blandt patienter i psykiatrien. Undersøgelser viser, at mennesker med psykisk sygdom dør 15-20 år tidligere end baggrundsbefolkningen netop på grund af livsstilssygdomme. Senest har tilfredshedsundersøgelsen (LUP) vist, at patienter og pårørende i Region Hovedstadens Psykiatri helt konkret ønsker sig mere information om livsstil og fysisk helbred i forbindelse med psykiatrisk behandling.

Kampagneprodukter og undervisning

KRAM-kampagnen lanceres af Region Hovedstadens Psykiatri med støtte fra Trygfonden. Kampagnen består af en undervisningsdel og kampagneprodukter, som er målrettet medarbejdere og patienter i psykiatrien. Medarbejdere i den ambulante psykiatri kan i løbet af efteråret blive uddannet til KRAM-ambassadører. De får til opgave at tale om livsstil og vejlede patienterne til sunde ændringer i hverdagen. 

Indtil da kan du læse mere om KRAM, hente pjecerne og møde Karina, Maylis, Jørgen og Jannik i de inspirerende KRAM-film på hjemmesiden. Pjecer, håndbog og plakat vil desuden være tilgængelige på de psykiatriske centre.

Redaktør