Fastlagte faser
Når man er i behandling i psykiatrien, er der tre faser, der gælder for alle. Men bortset fra det, er alle forløb meget forskellige:
Udredning/diagnostik
Behandling
Afslutning/udskrivelse.
Men selvom din nærmeste fx er gået fra at være indlagt til at være i ambulant behandling, kan han/hun godt få behov for at blive indlagt igen en kortere eller længere periode, selvom han/hun måske har været helt eller næsten uden symptomer i en lang periode – måske flere år.
En ny virkelighed
For nogle fysiske sygdomme kan man tale om at blive rask. Fx hvis man har haft blindtarmsbetændelse. Men for rigtig mange fysiske sygdomme gælder det også, at man skal lære at leve med sygdommen eller eftervirkningerne af den resten af sit liv, selvom man på papiret er rask.
Det gælder fx de fleste kræftsygdomme, hvor mange fortæller, at de ikke er den samme person efter deres kræftforløb og nu lever deres liv på nogle andre præmisser og ved, hvad der skal til for at have en god hverdag.
Det samme gælder for psykiske sygdomme. Her skal man stille og roligt lære at forholde sig til og leve med en ny virkelighed. Det kan gå op og ned, og det er normalt, at din nærmeste bliver ved med at have brug for hjælp eller får det, der i fagsprog hedder tilbagefald.
Ikke enten/eller
For dig som pårørende kan det være hårdt og angstprovokerende, når det sker, fordi man kan blive bange for, at det bliver 'ligesom sidst'. Men det kan være en stor hjælp både for dig selv og din nærmeste at tænke på, at det ikke behøver være enten/eller. Det er normalt med mellemrum at have brug for hjælp, når man har en behandlingskrævende sygdom.
Hvis du i stedet for at se forløbet som en lige streg, hvor man kommer rask ud på den anden side, så giver det mere mening at se det som cirkler eller forskellige faser, hvor det kan gå frem og tilbage og op og ned.