Diagnosen kan ændre sig
I psykiatrien kan man ikke lave lave en scanning eller tage en blodprøve for at afgøre, hvilken sygdom din nærmeste har. Udredningen foregår primært gennem samtaler, der ender ud i en diagnose og et tilhørende behandlingstilbud.
En psykisk sygdom er ikke altid kronisk. Diagnosen kan derfor også ændre sig, efterhånden som man lærer mere, og det kan vise sig, at der er en anden psykisk sygdom, der skal tages hånd om, før man kan få glæde af behandlingen.
Læs mere om at få en diagnose
Ambulant behandling (uden indlæggelse)
Langt de fleste får ambulant behandling, hvor man ikke er indlagt. I Region Hovedstaden er der 15 psykiatriske ambulatorier for voksne, hvor man fx får samtaleterapi, når man er i ambulant behandling.
Behandlingen foregår ud fra en recovery-orienteret tilgang. Det betyder kort sagt, at man i behandlingen forsøger at bygge videre på de ressourcer, som patienten og de pårørende allerede har, for at patienten kan få et så godt hverdagsliv som muligt – også med symptomer på psykisk sygdom.
Læs mere ambulant behandling
Indlæggelse
Cirka 20 % er indlagt i løbet af deres behandlingsforløb. Hvis man har behov for at blive indlagt, kan man blive indlagt på åbent eller intensivt afsnit (før kaldet lukket afdeling).
Din nærmeste kommer som regel i behandling så tæt på sin bopæl som muligt. Hvis der er brug for en behandling, der kun tilbydes på udvalgte centre, er det dog ikke altid muligt.
Hvert psykiatrisk center består af forskellige afsnit, der kan være åbne eller intensive (tidligere kaldet lukket afdeling). Det kan godt virke lidt forvirrende, at de forskellige centres afsnit og ambulatorier ikke ligger på samme sted, men kan være spredt rundt på forskellige adresser i hovedstadsområdet.
Læs mere om indlæggelse
Mange faggrupper
I psykiatrien arbejder mange forskellige faggrupper sammen for at give den bedste behandling til din nærmeste. Alt efter hvilket behov, din nærmeste har, kan du fx møde læger, sygeplejersker, social- og sundhedspersonale, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, recovery-mentorer, socialrådgivere, pædagoger og rusmiddelbehandlere.
Forskelligt sprogbrug
Selv om din nærmeste bliver behandlet på et hospital, kan du opleve, at der bliver talt om sygdom på forskellige måder, afhængig af sammenhængen og hvad din nærmeste selv ønsker.
Nogle siger psykiske lidelser, mens andre siger psykisk sygdom. Nogle patienter foretrækker ordet sygdom, da det er med til at normalisere ens tilstand, at man faktisk har en sygdom. Andre foretrækker ordet lidelse eller sårbarhed, som man måske opfatter som mindre stigmatiserende.
I Norge bruger man betegnelsen 'psykisk helsværn' og i England ' Mental health'. Altså mental sundhed. Så i psykiatrien er der ikke én måde at tale om psykiske sygdomme, men en række, som man hver især kan finde sig tilpas i. Her i Psykiatriguiden bruger vi ordet psykisk sygdom, når det handler om behandling i psykiatrien.