​​​​​​

Tegn på overbelastning

​Det kan være krævende at være pårørende til en person med en psykisk lidelse  Hvis du lærer dine tegn på overbelastning at kende, kan du nemmere stoppe op i tide og række ud efter hjælp.​​​

Lær dine reaktioner at kende

​Som pårørende kan du opleve svære eller kriseprægede perioder, hvor din nærmeste har det rigtig dårligt.

Du smider måske alt, hvad du har i hænderne, hvilket er en normal reaktion, men svært at holde til det på lang sigt.

I perioder med krise kan det måske hjælpe at blive bevidst om, hvilke situationer, der presser dig:

Hvad sker der, når du mærker, at du har nået din grænse for, hvad du kan og magter at tage dig af?

Tegn på overbelastning kan fx være, at du:

  • føler ubehag og reagerer uhensigtsmæssigt på selv små ting

  • oplever, at din puls stiger

  • sover dårligere om natten

  • får det ubehageligt, fx under et besøg på lukket afsnit

  • er kort for hovedet

  • trækker dig fra andre mennesker. ​

Hvis du lærer dine reaktioner at kende, og hvilke situationer, der udløser ubehag, kan du måske bedre nå at stoppe op i tide eller række ud efter støtte og hjælp undervejs.

 ​​


Redaktør