​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Samtykke til at dele helbredsoplysninger

Når din nærmeste er en voksen, bestemmer han/hun selv, om du som pårørende kan få oplysninger om den aktuelle behandling. Det kaldes "samtykke til at dele helbredsoplysninger." Selv om din nærmeste måske ikke giver samtykke lige nu, spiller du stadig en vigtig rolle som pårørende. 

Når din nærmeste er voksen

Hvis din nærmeste er voksen, skal han/hun tage stilling til, om der må deles helbredsoplysninger med dig som pårørende og fx kommunen. Dette gælder også, hvis din nærmeste har været i behandling, før han/hun fyldte 18 år.

Samtykket giver ikke adgang til at læse i journalen, men betyder, at du som pårørende kan få information om din nærmestes behandling lige nu og deltage i behandlingssamtaler og netværksmøder.

Her kan du fx få at vide, om:

  • din nærmeste er indlagt

  • din nærmeste er udskrevet, eller er der planer om det? 

  • der er planlagt aftaler med behandlere

  • hvilke typer af medicin, din nærmeste får.

Se hvordan en samtykkeerklæring ser ud:

Samtykke til at udveksle helbredsoplysninger.pdf


Hvis der ikke gives samtykke

Som pårørende kan du blive overrasket over, at du fra den ene dag til den anden ikke længere automatisk får besked om den aktuelle behandling – fx om din nærmeste er indlagt - fordi vedkommende er fyldt 18 år. Det kan være frustrerende og medføre magtesløshed og en følelse af at blive afvist.

Men det er et grundlæggende juridisk princip, at man som voksen patient altid selv bestemmer, hvem man vil dele sine helbredsoplysninger med.

Det er også en del af recovery-tankegangen, hvor den, der er syg, tager mere og mere ansvar for sin egen proces med at komme sig.

Læs mere om recovery

Dine muligheder for indflydelse

Selv om din nærmeste måske ikke ønsker at give samtykke lige nu, må du gerne fortælle, hvad du har lyst til om personen, og hvad der er gået forud.

Hvor meget du ønsker at fortælle, afhænger selvfølgelig af, hvilket forhold, der er mellem jer, så det sker i respekt for din nærmestes ønsker og grænser.

Det kan fx være:

  • Hvilke symptomer har du set som pårørende?

  • Hvordan er personens reaktionsmønstre normalt?

  • Hvad plejer at hjælpe?

  • Hvilke behov ser du?

  • Hvilke ressourcer og interesser oplever du, at personen har?

Vær opmærksom på, at hvis personalet mener, at disse oplysninger er vigtige for din nærmestes behandling, skal de skrives ind i journalen, hvor din nærmeste kan se dem.​

Generelle informationer

Du kan også få generelle informationer om  de symptomer, som er typiske for sygdommen, og hvilken type behandling, man typisk bruger til den diagnose, vedkommende har.

Du kan også spørge ind til:

  • Hvilken medicin vil man typisk afprøve til sygdommen?

  • Hvordan ser et typisk behandlingsforløb ud, hvor længe er man fx typisk indlagt?

  • Hvad sker der normalt efter udskrivelse, hvilke ambulante behandlingstilbud findes der?

Som pårørende har du mulighed for at få en pårørendesamtale med personalet.

Læs mere om pårørendesamtaler


Mange forskellige grunde

Der kan være mange grunde til, at din nærmeste ikke giver samtykke.

Det er ikke ualmindeligt, at man i perioder af sit sygdomsforløb kan have brug for kun at tænke på sig selv. Det kan også være en måde at prøve at beskytte dig som pårørende, fordi din nærmeste ved, at situationen kræver meget, også af dig.

Al erfaring viser dog, at mulighederne for at komme sig bliver større, hvis der er et trygt og solidt netværk at læne sig op ad, og at støtten fra pårørende er meget vigtig.

Derfor vil personalet forsøge at involvere dig så meget som muligt og opmuntre din nærmeste til med tiden at give sit samtykke til, at du må få nogle flere oplysninger.

Når din nærmeste siger nej til samtykket lige nu, så prøv i stedet at fokusere på det, I så kan være fælles om. I den periode kan jeres forhold måske have en anden karakter, hvor I fokuserer mindre på sygdommen og mere på samvær og oplevelser.

 
Et nej er ikke nødvendigvis for altid

Når din nærmeste siger nej til samtykke, betyder det langt fra altid, at han/hun slet ikke vil have kontakt med dig eller ikke har brug for din støtte. Mange vil gerne have besøg, men ønsker ikke at give oplysninger om behandlingen.

Husk også, at det manglende samtykke er et øjebliksbillede.

Det sker ofte, at den, der er syg, har det så skidt ved indlæggelsen, at personen ikke ønsker at give samtykke, men så et par dage senere selv kontakter sin familie og fortæller, at han/hun har været indlagt nogle dage. 

Brug andres erfaringer

Som pårørende kan du måske også opleve en frustration over, at måden, der indhentes samtykke på, foregår forskelligt alt efter situationen. Er det fx i en akut situation i psykiatrisk akutmodtagelse eller på et ambulatorium, hvor der er mere ro omkring situationen?

Det, at du pludselig skal have samtykke for at kunne følge med på samme nære måde som før, kan naturligvis medføre en masse svære følelser – særligt, hvis det er dit barn, du har fulgt tæt indtil nu, hvo​r han/hun fylder 18 år.

Det er også en ny situation mellem jer, at noget kan 'blive taget fra dig', så du måske føler, at du skal gå på listetæer for ikke at miste samtykket.

Det er en situation, som mange har prøvet at stå i, og det kan måske være en hjælp for dig at høre om andre erfaringer, fx i en pårørendeforening eller Psykinfo i Region Hovedstaden.

Se tilbud til pårørende her


Lyt: Når der ikke er sam​tykke

Redaktør