Hvad er depression?

Ved en depression mærker du ikke den samme glæde ved livet, som du plejer, og er nedtrykt over længere tid. Du har måske et andet søvnmønster og mindre energi end ellers. Læs her om de forskellige grader af depression, og hvad du skal reagere på, så du kan få hjælp til at få det bedre.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​​Hvad er d​​​epr​​ess​ion?

Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. 

Ca. 150.000 danskere lider af en form for depression, og de fleste bliver helt raske igen.

Du kan have depression i mange grader – fra mild grad til svær depression, hvor hverdagen er gået helt i stå.

Depression kan være symptom på anden psykisk eller fysisk sygdom – fx en angstlidelse, skizofreni, bipolar lidelse eller sygdomme som Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose og blodprop/blødning i hjernen.

Derfor er det vigtigt, at du får hjælp tidligt for at udelukke, at depressionen er et symptom på en anden sygdom.

Se her, hvor du kan søge hjælp, hvis du har det psykisk dårligt​

​Jo længere, du venter med at søge hjælp, des større er risikoen for at få flere og sværere depressioner.​

​Hjælp ve​d selv​mordstanker

Hvis du har en svær depression, kan du også opleve at have selvmordstanker som et symptom på sygdommen.

Se her, hvor du kan få hjælp, hvis du har tanker eller planer om selvmord​

Fakta: Hvor mange har depress​​ion?

  • Hver femte dansker bliver ramt af depression gennem livet.

  • Undersøgelser peger på, at risikoen for at udvikle depression er cirka dobbelt så stor hos kvinder som hos mænd. Måske fordi flere kvinder bliver opdaget end mænd.

Behandling af d​​epr​​ession

Vil du vide mere om behandling af depression, kan du læse om undersøgelse og behandling her.

​Læs om behandling af depression​​

Sym​​​​​ptomer på de​​​p​ression

Symptomerne på depression kan variere fra person til person.

De opdeles i kernesymptomer og ledsagesymptomer. Du skal ifølge de officielle kriterier have mindst to ud af tre kernesymptomer for at have en depression.

Symptomerne skal desuden have varet det meste af tiden i to uger.

Men der kan være tilfælde, hvor du skal søge hjælp tidligere end de to uger, hvis du er svært deprimeret. Når du søger hjælp, kan din egen læge vurdere, om du har en depression eller ej.​

  • ​​​Nedtrykthed.

  • Nedsat lyst eller interesse for ting, du ellers plejer at være glad for.

  • Nedsat energi og/eller mere træt, end du plejer. Særligt om morgenen.


  • ​Ændret søvnmønster: Svært ved at sove, afbrudt søvn og vågner tidligt.

  • Nedsat selvtillid eller selvfølelse.

  • Selvbebrejdelser eller skyldfølelse.

  • Tanker om død eller selvmord.

  • Tænke- eller koncentrationsbesvær.

  • Ophidselse/vrede/fysisk uro  – eller du bevæger dig langsommere og er i det hele taget mere passiv.

  • Manglende appetit eller overspisning, så du taber dig eller tager på i vægt.



Typer af depression

Du kan både have depression i den milde ende til meget alvorlig og decideret livstruende depression. Langt de fleste  – op til 80 procent  – ​ bliver behandlet hos egen læge eller privatpraktiserende psykolog, hvis der er tale om en lettere depression.

Depression kan også være meget alvorlig, hvor du i værste fald kan blive så deprimeret, at du har en opfattelse af, at du er en belastning for dine omgivelser, og verden ville være et bedre sted, hvis du ikke fandtes.

Man taler om tre hovedgrupper af depression. Hvis du udfylder et skema hos din praktiserende læge, vil det også være disse tre typer, man skelner mellem.

​Det er den mest udbredte type af depression. Her kan du som regel fortsætte din normale hverdag med arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter, selv om du måske er mere trist til mode, indadvendt og stille.

Langt de fleste bliver behandlet for let depression hos deres praktiserende læge, en privatpraktiserende psykolog eller en privatpraktiserende speciallæge i psykiatri.

Lettere depression går for det meste over af sig selv med tiden. Nogle gange kan det være nok at ændre dine arbejdsrutiner, studievaner eller fritidsaktiviteter for at få det bedre.

I andre tilfælde kan samtaleterapi eller medicin være det, der skal til.


​Ved moderat depression er det svært at få en normal hverdag til at fungere med arbejde, familie og fritid. Mange af symptomerne er de samme som ved let depression. Derudover kan du også have svært ved at falde i søvn og sove.

Omvendt er der også nogen, der sover mere, end de plejer.


​Ved svær depression har du det så dårligt, at det er svært at leve livet, som du plejer. 

Det er svært at huske, koncentrere sig og løse problemer ved egen hjælp. Du sover ofte uroligt om natten og vågner tidligt om morgenen.

Mange har også selvmordstanker, lavt selvværd, skyldfølelse, selvbebrejdelser og en følelse af utilstrækkelighed. Det er ofte værst om morgenen, hvilket gør det endnu mere pinefuldt, at man ikke kan sove. 

Desuden kan det være svært at få dækket de daglige behov for mad, drikke og hygiejne. 

Den svære grad af depression kan også føre til andre symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Det vil sige forestillinger, der giver et forvrænget billede af virkeligheden.

Symptomerne kan være så omfattende, at du ikke kan fortsætte dit normale sociale liv og dine aktiviteter. Den svære grad af depression kan i værste fald være livstruende på grund af risiko for selvmord.​


​​Mænd og depre​​​ssion

Mænd kan have en anden måde at udtrykke depression, som kan medvirke til, at færre mænd end kvinder får behandling for depression.

Mænd med depression har en selvmordsrate, der er tre gange så høj som kvinders, måske fordi de bliver opdaget for sent.

Tegn, du særligt skal holde øje ​​med hos mænd:

  • Drikker mere alkohol.

  • Bliver mere udadreagerende og måske mere vred.

  • Er indadvendt og asocial i forhold til tidligere.

  • Har risikoadfærd.

  • Har lav stresstærskel.

  • Begraver sig i arbejde.

LYT: Podcast om depression (DR)

Årsager til depression

Depression skyldes en blanding af arv, opvækst og aktuelle belastninger.

Arv og gener betyder cirka 50 procent for, om du udvikler en depression. Når du har en genetisk sårbarhed, har du en større risiko for at udvikle en depression, hvis du oplever voldsom stress – fx bliver fyret, udsat for overgreb eller andet.

Meget tyder på, at det er en kemisk ubalance i hjernen, der gør, at man udvikler depression. Nogle gange er der for små mængder af signalstoffer i enkelte områder af hjernen. Disse stoffer sørger for, at nervebeskeder overføres fra en nervecelle til en anden. 

Tre vigtige stoffer i denne sammenhæng er signalstofferne serotonin, dopamin og noradrenalin, som påvirker stemningslejet, energiniveauet og angstniveauet.

Den type medicin, som virker mod depression (antidepressiva), påvirker blandt andet disse kemiske budbringere i hjernen.

Andre forhold, der kan udløse depression:

  • ​Hormonelle forandringer i forbindelse med graviditet og fødsel.

  • Hjernesygdomme som fx Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose og blodprop/blødning i hjernen og Alzheimers syge kan også medføre depression.

  • Hjerte-, gigt- og kræftsygdomme kan være en risikofaktor.

  • Stofskiftesygdomme.

  • Visse typer af lægemidler og misbrugsstoffer kan føre til depression. Fx binyrebarkhormon og betablokkere (midler mod hjertelidelse og forhøjet blodtryk) eller alkohol.

  • Mangel på dagslys, da lys indvirker på dannelse og frigivelse af signalstoffet serotonin.


  • Tidlige tab, omsorgssvigt, mobning, traumer.

  • Personlighed, lavt selvværd, afhængighed af andre.

  • Sociale problemer, økonomi, skilsmisse, skuffede forventninger.


Hvor længe varer en​ depres​​sion?

Et forløb med depression varierer fra person til person. Sygdommen kan komme snigende langsomt over flere måneder eller komme som et lyn fra en klar himmel i løbet af få dage.​

De fleste kommer sig helt efter en depression, mens ca. 10-30 procent risikerer at udvikle kronisk depression.​​​

Mange med depression får tilbagefald, hvis de ikke bliver behandlet. Derfor er det meget vigtigt at komme i behandling så tidligt som muligt i stedet for at prøve at klare det selv.

  • En depression varer typisk et halvt til et helt år​, hvis du ikke behandler den. Men den kan vare op til flere år eller hele livet.

  • Har du haft én depression, er der omkring 60 procent risiko for at få en ny depressiv episode. Dette kan ofte undgås med forebyggende medicinsk behandling og samtaler.

  • En tredjedel af de svære depressioner varer over to år.

Selv lang tid efter en depression kan du have symptomer som træthed, nedsat energi, søvnforstyrrelser eller kognitive vanskeligheder (problemer med koncentration, overblik, initiativ og hukommelse).

Hvis du har tilbagevendende depressioner, kan du være helt uden symptomer i længere perioder.

Redaktør