Opgaven som pårørende kan være stor og krævende
Som pårørende til en patient i den specialiserede retspsykiatri kan du spille en vigtig og central rolle – og rollerne kan være mange. Den ene dag kan du være praktisk hjælper, den anden skal du bevare det store overblik og gennem hele forløbet vil du have en følelsesmæssig og relationel rolle at forholde dig til. Derudover er du som pårørende ofte også en væsentlig samarbejdspartner for både behandlere i psykiatrien og de kommunale sagsbehandlere.
Mange beskriver det at være pårørende som et krævende og ansvarsfuldt arbejde særligt i de perioder, hvor deres nære er akut dårlige.
Retspsykiatriske forløb er ofte præget af ukendte tidshorisonter. Det gælder foranstaltninger uden længstetid, hvor hverken din nære eller du som pårørende ved, hvor længe forløbet kan forventes at vare. Det gælder også op til en domsafsigelse, med fx en langvarig varetægtsfængsling, ved ventetid i forhold til mentalundersøgelse osv.
Derfor er der mange gode grunde til, at det kan være svært at finde kræfter til opgaven som pårørende ved langvarig psykisk sygdom og kriminalitet. Det kan føles svært at yde og give i de perioder, hvor du ikke føler, du får noget tilbage, eller hvor du på grund af manglende samtykke nogle gange komme tæt på din nære og andre gange afvises eller ligefrem afskæres for kontakt.
Som pårørende kan du spille en vigtig rolle i forhold til din næres mulighed for at komme sig (også kaldet for recovery-proces). Blandt andet fordi, du kan være med til at støtte og give håb for den syge i perioder, hvor det er svært at tro på, at tingene kan blive bedre.
Bekymring og sorg kan fylde
Det griber ofte ind i hele familien, hvis et familiemedlem bliver retspsykiatrisk patient. Mange føler sorg over, at det er gået, som det er gået og over at være vidne til forpintheden hos den, du holder af. Måske synes du, at I har oplevet en uretfærdig rettergang.
Sorgen kan være koblet til følelser af utilstrækkelighed eller oplevelser af Ikke at have passet godt nok på din nære eller forhindret ham/hende i at begå kriminaliteten.
Som pårørende kan du også opleve en fundamental ensomhed, hvor du føler dig alene med din sorg og bekymringer for den, der er syg. Dette kan være koblet med skyldfølelse over ikke at være der nok for den syge, samtidig med, at du skal værne om og passe på sig selv.
Måske plages du af tanker om utilstrækkelighed over ikke at have kunne forhindret det skete i tide. Måske er du også bekymret for, om din nære vil skade sig selv eller andre, eller for om vedkommende kan klare sig alene.
Mange pårørende har vanskeligt ved at dele deres oplevelser og bekymringer med venner og netværk, og måske betyder det, at du trækker dig fra sociale sammenhænge. Nogle har gode erfaringer med, at det er hjælpsomt at være i kontakt med andre pårørende i en lignende situation.
Flere pårørende beskriver også, at det kan være en voldsom oplevelse at komme på besøg på de lukkede psykiatriske afsnit og at skulle forholde sig til forskellige sikkerhedsprocedurer.
Behov for en meningsfuld fortælling
Når et menneske, der står dig nær, bliver retspsykiatrisk patient, indebærer det ofte også, at du som pårørende får brug for at skabe en forståelse af og fortælling om, hvad der førte til kriminalitet. Det kan være spørgsmål som: Hvad har jeg lyst til at vide, hvad skal jeg fortælle til omverdenen, hvilken fortælling gemmer jeg til mig selv, hvordan kan jeg være loyal?
Pårørende til retspsykiatriske patienter har ofte brug for at skabe en meningsfuld fortælling eller forklaring på, hvordan det endte med at din nære begik kriminalitet. Der kan være en nødvendig fortælling i forhold til omverdenen, ikke mindst hvis du mødes med fordomme om psykisk sygdom og kriminalitet.
Under alle omstændigheder tager det tid at nå frem til en bæredygtig fortælling om psykisk sygdom, kriminalitet og behandling i retspsykiatrisk regi. Det ser ud til at være nemmere for pårørende at komme overens med en alvorlig kriminel handling, hvis din nære erkender skyld.
Med og uden samtykke
Som pårørende har du ikke automatisk ret til at få detaljeret information eller til at blive involveret i din næres behandlingsforløb. Fra man er 18 år, skal man give samtykke til, at du som pårørende inddrages i behandlingsforløbet. Det kan fx være til at dele helbredsoplysninger og anden information om din næres indlæggelse og behandlingsforløb, deltage i netværksmøder eller andre møder med personalet.
Men selvom din nære ikke ønsker at inddrage dig som pårørende ved at give samtykke om at dele oplysninger med dig, har personalet altid lov til at informere dig generelt fx om psykisk sygdom, behandlingsforløb, om dagligdagen i et ambulant forløb eller under indlæggelse. Personalet vil også kunne modtage oplysninger og lytte til dine oplevelser og erfaringer som pårørende.
Pårørende som bistandsværge
Alle personer, der er idømt en psykiatrisk særforanstaltning, der giver mulighed for at din nære kan indlægges på et psykiatrisk afsnit, skal have beskikket en bistandsværge. Det er retten, der beskikker en bistandsværge. Bistandsværgen er som udgangspunkt en af den dømtes nærmeste pårørende. Hvis ingen pårørende ønsker at påtage sig opgaven, udpeger retten en bistandsværge fra politiets liste over beskikkede bistandsværger.
Som bistandsværge skal du blandt andet:
holde dig underrettet om din næres tilstand og drage omsorg for, at indlæggelser og den idømte foranstaltning ikke udstrækkes længere end nødvendigt.
rådgive og vejlede om muligheden for at søge om at ændre eller ophæve den idømte foranstaltning, samt om, hvordan der klages fx i forhold til brug af tvang i henhold til Psykiatriloven.
Som bistandsværge har du blandt andet ret til at få:
information om, hvornår der afholdes retsmøder, herunder retsmøder med henblik på beskikkelse af ny bistandsværge
udskrifter af domme og kendelser, når din nære anmoder om det med mindre, der er efterforskningsmæssige hensyn, der forhindrer det
oplysninger om din næres personlige forhold og mentale tilstand, hvis din nære giver samtykke til det
oplysninger i patientens journal, herunder behandlingsplanen, hvis din nære giver samtykke.
Som pårørende har du derfor brug for at få indblik, hvori opgaven som bistandsværge består. Hvad er forventningen til rollen, hvordan bliver du klædt på til opgaven og får adgang til at løse den?
Der findes Landsforeningen for patientrådgivere og bistandsværger, som du kan melde dig ind i. Foreningen har også en FB gruppe.
Find landsforeningen for patientrådgivere og bistandsværger
Det kan være dilemmafyldt både at være pårørende og bistandsværge. Hvis du fx opdager ny kriminalitet og føler dig forpligtet til at informere den behandlingsansvarlige i psykiatrien, selvom du ved det vil belaste relationen mellem dig og din nære.
Det har også nogle fordele ved at være bistandsværge, da du får et solidt indblik i din næres forløb og må besøge din nære på selve afsnittet.
Tilbud til pårørende
De forskellige afsnit har forskellige tilbud om arrangementer for pårørende.
Se mere på afdeling R's hjemmeside
Som pårørende har du også mulighed for at få en pårørendesamtale med en af behandlerne.
Samtalen vil oftest være med en læge, en anden behandler eller kontaktpersonen. Hvis din nære har givet samtykke til samtalen, kan den give indblik i din næres diagnose, hvilken behandling vedkommende får, og hvad der skal ske den kommende tid.
En pårørendesamtale kan også bruges til at tale med personalet om, hvilke forventninger både du som pårørende og behandlerne har til hinanden i forløbet. Fx hvor meget og hvor lidt du som pårørende kan eller ønsker at involvere dig. Eller hvad du som pårørende forventer at blive informeret om.
Ligegyldigt om din nære har givet samtykke til at dele dine helbredsoplysninger eller ej, kan du som pårørende altid få generel information om behandling og psykisk sygdom, diagnoser, medicin, og du kan fortælle om dine erfaringer og oplevelser som pårørende.