Start med det vigtigste
Du kan prøve at tage fat på det vigtigste først. Hvis du er boligløs, eller der er usikkerhed om din økonomi, så prøv at finde ud af, hvem du kan tale med. Imens du er i psykiatrisk behandling, er der ofte en socialrådgiver. Ellers kan du henvende dig til borgerservice eller jobcenteret i din kommune. Sig det til fx din kontaktperson eller en peer-medarbejder, hvis du skal til et møde og er i tvivl om formålet – eller hvis du har mistet overblikket. Man kan fx holde et netværksmøde og aftale, hvad der er vigtigst lige nu.