Tendensen i samfundet går i retning af, at vi taler om psykisk sårbarhed frem for psykisk sygdom, og at man siger, at man har en diagnose frem for, at man er den. Man har fx skizofreni, man er ikke skizofren.

Målet med det ændrede sprogbrug er at mindske stigmatisering og styrke opfattelsen af, at mennesker er andet og mere end deres diagnose. Et menneske med fx sukkersyge er jo heller ikke kun sin sukkersyge.

Det kan føles ubehageligt, hvis du møder mennesker, der har et meget fasttømret og firkantet billede af, hvem du er på grund af en diagnose eller nogle psykiske udfordringer. Du har måske oplevet, at en psykiatrisk diagnose er blevet brugt på en generaliserende måde eller har i en diskussion fået at vide, at “det er også bare på grund af din diagnose, at du reagerer, som du gør!"

Måske er du helt ok med, at andre kalder din psykiske tilstand for en psykisk sygdom. Måske er du ikke. Det kan også være, at det ikke betyder så meget for dig, hvad andre kalder det, eller at din holdning til det ændrer sig over tid.

Uanset hvad, så kan det give rigtig god mening, at du tænker over det og taler med dine venner og familie om, hvilke ord og vendinger du foretrækker, at I bruger, når snakken går på din psykiske tilstand og psykiske udfordringer generelt. Derved får både du og dine nærmeste et mere klart billede af, hvad der er ok at sige, og hvad der ikke er.​