Forbered den, du skal tale med
Det er en god idé at forberede den, du skal snakke med, så man er mentalt forberedt på, hvad I skal snakke om.
Du kan også referere til noget aktuelt, du lige har læst eller hørt, så jeres snak tager udgangspunkt i det. Hvis du skal snakke med din behandler om dine seksuelle udfordringer, kan du fx sige:
"Nu har jeg lige læst patienthåndbogen, og der læste jeg noget om seksuelle udfordringer. Det fik mig til at tænke over nogle ting, som jeg gerne vil tale med dig om, næste gang vi ses. Ville det være ok for dig?"
Hvis du ikke er tryg ved at tale med din partner eller behandler om dine seksuelle udfordringer, kan du finde en fortrolig ven at tale med.