Struktur i hverdagen
Når du lever med psykisk sygdom eller sårbarhed, kan hverdagen nogle gange føles uoverskuelig. Det gælder især i perioder, hvor du har det svært, eller hvis der er sket store forandringer i dit liv. For mange kan det give ro og tryghed at have en hverdag med faste rutiner og aktiviteter, der giver mening. Struktur handler ikke om, at alle dage skal være ens. Det handler om at skabe en hverdag, der fungerer for dig.