​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hvad kan jeg bruge mit netværk til?

​Forskellige mennesker er ofte vigtige for dig på forskellige måder, og det er forskelligt, hvad I har lyst til at lave sammen.

Kunsten at finde de rigtige at være sammen med 

​En stor del af at få det bedre, handler om at styrke dine venskaber og relationer til andre. 

Men det er vigtigt, du kigger på, hvilket samvær du har brug for. Hvis du fx har en depression, kan det være gavnligt at være sammen med mennesker, hvor I ikke nødvendigvis behøver at tale så meget.

Fx kan I gå en tur, se en film eller lave mad sammen. Kort sagt aktiviteter, der afleder tankerne og giver et frirum fra de negative tanker, som kan følge med psykisk sygdom.

Bliv skarp på hvem i dit netværk, du kan bruge til hvad

  • hvem vil jeg gerne lave mad sammen med?
  • hvem ringer jeg til, hvis jeg er bange for at få det dårligt?
  • hvem føler jeg mig fortrolig med?
  • hvem kan jeg koble af sammen med, uden at vi snakker om de alvorlige emner?
  • hvem har jeg det sjovt med og evt. kan dyrke hobbyer eller interesser med?
  • hvem vil kunne rumme mig uden at stille for store krav?
  • hvem er bedst til en biograf- eller cafétur?
  • hvem er bedst at lave hobbyting med?
  • har jeg brug for at frigøre mig fra eller sætte grænser overfor bestemte mennesker?
  • hvem har jeg måske brug for at sige undskyld til?​

Redaktør